Af Martin Merrild
MIDTJYLLAND: Ringkjøbing Amt var Venstre-ledet, og der var respekt for geografiske sammenhænge og balance. Amtsrådet havde selvstændigt økonomisk ansvar, og alle større beslutninger blev truffet i brede politiske forlig.
Region Midtjylland har været ledet på en måde, hvor store beslutninger som f.eks. sygehusplacering er vedtaget med meget snævre flertal - uden hensyn til yderområderne og helt uden respekt for balance og sammenhæng i regionen.
Regionens økonomi besluttes i Finansministeriet, det faglige ansvar for sygehusene er reelt placeret i Sundhedsministeriet, og de større strategiske beslutninger ligger hos regeringen.
Derfor er der ingen reel begrundelse for at opretholde regionen!
Region Midtjylland har overhovedet ikke vist vilje til at sikre balance og sammenhæng i regionen. Derfor står det helt klart for os, der bor i den nordvestlige del af regionen, at Region Midtjylland ikke bare er overflødig, men direkte skadelig for vores udviklingsmuligheder.
Derfor skal vi arbejde for, at regionens opgaver hurtigst muligt deles mellem kommunerne og staten. Sygehusene skal placeres i overskuelige enheder med egne bestyrelser, der er ansvarlige over for både staten, kommunerne og borgerne.
Der bliver aldrig en oplevelse af reelt fællesskab blandt borgerne i Region Midtjylland, Den østlige del vil altid have en stærk stemmemæssig overvægt, og vi har lært, at de bruger deres position og ser stort på sammenhæng og balance.
Realistisk set vil vi have regionerne nogle år endnu, og så længe de eksisterer, er det helt nødvendigt, at vi er stærkt repræsenteret.
Derfor er jeg parat til i endnu en periode at repræsentere Struer Kommune og det nordvestlige hjørne af landsdelen i Regionsrådet.
Martin Merrild (V), er borgmester i Struer Kommune og emdlem af Regionsrådet i Region Midtjylland
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.