Regeringen vil undtage flere grupper fra arbejdspligt

Efter omfattende kritik af den kontroversielle arbejdspligt vil regeringen nu undtage endnu flere grupper, end man oprindeligt havde lagt op til. Dermed bliver også diplomatbørn og børn født af surrogatmødre undtaget den arbejdspligt, man ellers var stillet i udsigt i tilfælde af arbejdsløshed.

Det skriver Politiken på baggrund af et svar, beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har sendt til Folketinget.

Sagen om arbejdspligt, hvor ledige kan sættes til at udføre nyttearbejde i 37 timer om ugen for at få kontanthjælp, har vakt stor opsigt. Det skyldes særligt, at regeringen og Ane Halsboe-Jørgensen med åbne øjne lod adoptivbørn omfattes af reglen.

Flere adopterede fortalte om, hvordan det skabte en følelse af ikke at være ægte dansk. Ministeren undskyldte kort efter og varslede, at hun havde taget ved lære og ville undtage de adopterede fra arbejdspligten.

Uenighed regeringspartier imellem

Siden kom det dog frem, at en lang række andre befolkningsgrupper med primær tilknytning til Danmark også vil blive ramt. Det gælder eksempelvis børn af forældre, der er udsendt af den danske stat - de såkaldte diplomatbørn.

Ane Halsboe-Jørgensen var længe tavs om denne gruppering, mens Moderaterne internt i regeringen ville have dem undtaget. Nu varsler beskæftigelsesministeren så i et svar, at regeringen og aftalepartierne bag arbejdspligten er enige om at undtage gruppen.

Undtagelserne gælder dog ikke for alle de grupper, som oppositionspartier har forsøgt at få undtaget. Eksempelvis vil udlandsdanskere, der har været mere end 12 måneder i udlandet, stadig blive ramt af pligten, hvis de skal på kontanthjælp. Det samme gælder deres børn, skriver Politiken.

Årsagen er, at ministeriet har vurderet, at der ikke findes "saglige" juridiske hensyn, der kan begrunde forskelsbehandlingen af udlandsdanskere og udenlandske tilkomne til Danmark.

/ritzau/