Regeringen præsenterer værdighedsreform: "Vi vil lave en særlig samfundskontrakt"

Nogle af landets mest udsatte får nu et løft med 264 mio. kr. årligt. Det sker igennem den nye værdighedsreform, som regeringen fredag har præsenteret. 

Socialminister Sophie Hæstorp-Andersen (S), indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og ældreminister Mette Kierkgaard (M) løftede sløret for den nye reform på et pressemøde i stofindtagelsesrummet H17 på Vesterbro. En reform, som regeringen har kaldt et "paradigmeskifte i socialpolitikken". 

Målgruppen for reformen er omkring 12.000 borgere, der har flere udfordringer såsom hjemløshed, misbrug og psykiske lidelser. Reformen skal sikre, at de mest udsatte borgere får en mere helhedsorienteret indsats, bliver mødt med færre rigide krav og at de ikke bliver kastebolde mellem myndighederne. 

- I dag siger vi til jer, vi har ikke hjulpet jer godt nok som samfund. Vi har indrettet velfærdssamfund, hvor der er mange gode tilbud, men de tager ikke højde for jer, der har mere end ét problem, sagde socialministereren og fortsatte:

- Tiden er derfor kommet til et paradigmeskifte. Vi vil lave en særlig samfundskontrakt med jer, der lever på kanten af samfundet.

De udsatte borgere skal fremover kunne møde hjælp og støtte fra myndighederne ét sted. Det vil regeringen løse ved at oprette en enhed kaldet Gadens Hus i de større byer. Uden for de større byer udsatte borgere blive mødt af mobile udsatte-enheder. De to enheder vil hver især blive finansieret med i alt 100 mio. kr årligt. 

Begge vil for eksempel kunne bestå af sygeplejersker, rusmiddelbehandling, varmestuer, læger, gældsrådgivning og socialrådgivere. Enhederne skal være opsøgende, når de hjælper borgerne.

- Afstanden til hjælp for de allermest udsatte skal være kort. Selvom man bor i Skjern, Skanderborg eller Skørping, så skal man opleve at hjælpen er nær, sagde ældremininsteren Mette Kierkgaard.

For mange falder mellem stolene

I reformen vil man også se på den problemstilling, der kan opstå, når en hjemløs borger opholder sig i en anden kommune, end den der er handlekommune. I den situation, kan der nemlig opstå uklarhed, om hvilken kommune der skal sætte indsatser i gang.

Det vil regeringen løse ved, at lave en ny treårig forsøgsordning, der betyder at kommunale sagsbehandlere i de nye enheder vil kunne igangsætte akutte og midlertidigere initiativer efter serviceloven til de borgere de møder uanset, hvor i landet borgerne kommer fra. Samtidig skal der oprettes en såkaldt fasttrack ordning i Ankestyrelsen, der kan afgøre uenighed imellem kommunerne inden for 10 dage, fremgår det af udspillet.

- Det er en ny måde at tænke på. Det er noget som vi gør med åbne øjne, fordi vi ser for mange falde mellem stolene, siger socialministeren om den nye forsøgsordning og fasttrackordning.

En central del af reformen er også, at man på beskæftigelsesområdet vil fjerne krav og sanktioner for borgerne, og give bedre hjælp og rådgivning. 

- Vi skal væk fra de løftede pegefinger, sagde socialministeren.

Nye tiltag om stoffer og gæld

Blandt reformens tiltag lyder det blandt andet også, at man vil eftergive gæld til de mest udsatte, hvoraf en stor del har gæld til det offentlige. Det skal skal for, at gæld til det offentlige ikke er med til at fastholde borgere i en udsat position. 

Regeringen vil samtidig vil tillade, at de mest udsatte borgere fritages fra at få konfiskeret stoffer. Regeringen har tidligere ændret loven, så der også kan ske tiltalefrafald, hvis politiet fanger udsatte, der er i besiddelse af stoffer. Reformen vil desuden sikre en pulje til oprettelsen af flere stofindtagelsesrum. En pulje, hvor kommuner skal kunne søge medfinansiering hos. 

Fremover vil de udsatte også blive mødt af flere gadeplansarbejdere, der vil hjælpe med, at borgerne kommer i den rette behandling. Her der også fokus på, at når de psykisk sårbare borgere er færdig med behandlingen ikke bliver udskrevet til behandlingen. Derfor vil regeringen oprette flere sociale akuttilbud og afklaringspladser.