- Der er brug for at sikre et reelt kommunalt selvstyre. På baggrund af en genetablering af den gensidige tillid kan der opbygges et flerårigt aftalesystem, der indarbejder reaktioner ved nye opgaver eller overskridelse af budgetter. Det kan sikre kommunerne rimelige vilkår.
- I dag skal kommunerne både styre efter skattestoppet, serviceloftet og anlægsloftet. Det ansvar regeringen – og især Dansk Folkeparti – påtager sig, er at fremme en gammeldags, dårlig budgetadfærd: At det er bedre at følge budgettet end at løse opgaverne, f.eks. gennem at spare op til kommende år eller finde billigere og mere målrettede måder at løse opgaver på. Regeringen er på helt forkert spor – der er i stedet brug for at give plads til, at man kan tage ansvar lokalt.
- Det giver helt urimelige rammer for det politiske arbejde og ansvar i kommunerne. Der venter individuelle og kollektive straffeaktioner – og det endda på baggrund af forventninger, som regeringspartierne selv har skabt bl.a. under valgkampen. Det gør en konkret forskel for børnehaver, skoler og plejecentre.
- Genetablering af tilliden og ligeværdigheden mellem stat, regioner og kommuner kan også give sig udslag i en massiv regelforenkling, afbureaukratisering og fjernelse af unødig regulering. Det kan både give plads til det menneskelige engagement og den faglighed, der er bærende for kvaliteten af arbejdet i den offentlige sektor.
- Det kan også frigive tid til opgavernes løsning. Til det egentlige arbejde. Det arbejde, som gjorde, at man i sin tid valgte en uddannelse, der leder frem til ansættelse i det offentlige. Frihed til at arbejde.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.