Regeringen forlænger ordning om lønkompensation

KORT NYT5. JUN 2020 18.17
TEMA: Corona

Ordningen omkring lønkompensation til virksomheder, der sender ansatte hjem med løn, bliver forlænget fra 9. juli til 29. august. Det er regeringen blevet enig om sammen med arbejdsmarkedets parter. Det oplyses i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.

For virksomheder, som har fuldt lukket som følge af forbud mod at holde åbent, vil ordningen gælde ud over 29. august. Det gælder i øjeblikket blandt andet for diskoteker. For disse virksomheder ophører ordningen, når forbuddet mod at holde åbent ophæves.

Lønkompensationsordningen har været gældende siden 9. marts. Via ordningen dækker staten op til 90 pct. af den hjemsendte medarbejders løn, dog maksimalt 30.000 kr. om måneden. Det er et krav, at medarbejderen ikke arbejder under hjemsendelsen.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev