Reduktion af kommunernes økonomi er historisk
De netop overståede økonomiforhandlinger førte til en reel reduktion af kommunernes råderum til kernevelfærden med 1,7 mia. kr. Ifølge programchef ved Anvendt KommunalForskning, Kurt Houlberg, er det endnu et historisk vendepunkt i statens styring af den kommunale økonomi. Det siger han til dk-økonomi.
De seneste år er rammen for kommunernes serviceudgifter blevet fastholdt fra det ene år til det næste, som en del af den tidligere regerings nulvækst-politik. Men en decideret reduktion af rammen er noget nyt.
- Det har jeg ikke nogen erindring om, skulle være sket tidligere. Det er muligt, at man kan have set noget lignende i 1970'erne, men efter 1980 jeg har ikke oplevet det, siger Kurt Houlberg til dk-økonomi.
Kommunerne får godt nok 500 mio. kr. ekstra til daginstitutionerne og 300 mio. kr. til forebyggende sundhedsindsats over for ældre. Men regeringen valgte at lægge kommunernes budgetter for 2012 til grund for næste års økonomi og ikke den ramme, som blev aftalt med økonomiaftalen for 2012.
Dermed reduceres kommunernes mulighed for at bruge penge på velfærden reelt med 1,7 mia. kr. Budgettet for 2012 ligger nemlig 2,5 mia. under servicerammen i økonomiaftalen for 2012.
KL's skrækscenarie
Netop regeringens ambition om at ændre definitionen af nulvækst fra at betyde en fastholdelse af servicerammen til en fastholdelse af kommunernes budgetter var KL's skrækscenarie, da økonomiforhandlingerne blev skudt i gang sidst i maj.
- På den måde ligger det endelige resultat jo betydeligt tættere på finansministerens udgangspunkt. Så set i det lys er det begrænset, hvad kommunerne har fået af indrømmelser, siger Kurt Houlberg.
Det er så til gengæld relevant at have for øje, at det er tvivlsomt, om kommunerne overhovedet har økonomi til at udfylde en større ramme, end den de har fået.
Kurt Houlberg hæfter sig dog ved, at kommunerne har fået nogle sejre hjem på andre områder, end den helt overordnede økonomiske ramme. Særligt interessant er det, at der nu vil blive åbnet op for, at kommunerne kan få vandselskaberne til at finansiere en del af fremtidens klimatilpasning ved at hæve taksterne.
- Det er et meget væsentligt punkt både på den korte og den lange bane. Det giver en opblødning af, hvad man kan opfatte som forsyningsvirksomhed og som dermed kan være fuldt brugerfinansieret. Det kan godt blive startskuddet til, at man flytter den grænse de kommende år, siger Kurt Houlberg til dk-økonomi.
Det er dog endnu langt fra klart, hvor grænserne kommer til at gå for, hvilke typer klimatilpasninger, som kan finansieres på den måde. I økonomiaftalen nævnes blot, at 'visse betingelser' skal være opfyldt.
Kortsigtede skattelettelser
I forbindelse med regeringen og Enhedslistens aftale om en justering af udligningsordningen blev særpuljen til særligt vanskeligt stillede kommunerne sat til 400 mio. kr. Men som det fremgår af økonomiaftalen, er det formentligt kun en del af en overgangsordning, så det niveau vil ikke nødvendigvis fastholdes efter 2014.
Som en del af overgangsordningen til den nye udligningsmodel etablerer regeringen også en særlig pulje, der skal gå til at få kommuner til at sætte skatten ned. De kommuner, som taber mest med justeringen af udligningen, skal have lov til at hæve skatten med samlet 250 mio. kr., derfor kræver det kollektive skatteloft, at andre kommuner sænker skatten tilsvarende.
Kurt Houlberg er dog skeptisk over for, om nogen kommuner vil sætte skatten ned, fordi de kan få en del af indtægtstabet kompenseret af den nye pulje.
- Det er selvfølgelig et forsøg værd. Men jeg tvivler på om det virker, fordi der både blandt de lokale politikere og i særdeleshed også blandt borgerne, er stærke ønsker om bedre service frem for lavere skat, siger Kurt Houlberg til dk-økonomi.
Han mener da også, at det let vil kunne vise sig som en noget kortsigtet økonomisk prioritering at sænke skatten bare fordi, man nu får kompensation i en periode.
- Selv om man på nuværende tidspunkt kunne syntes, at der er plads til at sænke skatten, så ved man jo ikke, hvordan tingene ser ud om tre eller fire år, og om man så vil få lov til at hæve skatten igen. På den måde kan det set med kommunaløkonomiske balancebriller være en noget kortsigtet strategi, siger Kurt Houlberg.
Læs mere om økonomiaftalen på dk-økonomi
