dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Kongeparret gik på scenen i Vega i København sidste år for at fejre 20-året for Kronprinsparrets Priser. Her lød det, at prisuddelingen meget naturligt fik nyt navn og blev til Kongeparrets Priser. (Arkivfoto)
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Randers er værtsby for første kongelige prisuddeling under nyt navn

I år uddeles også en fællesskabspris, som skal hylde dem, der tager ansvar for lokalsamfundet.
10. SEP 2025 10.34

RANDERS: Kong Frederik og dronning Marys årlige prisuddeling er tilbage efter en kort pause sidste år.

Således bliver prisuddelingen Kongeparrets Priser, der tidligere hed Kronprinsparrets Priser, afholdt 27. oktober med Randers som værtsby – og i år er det med en helt ny fællesskabspris.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Fællesskabsprisen skal "hylde dem, der med engagement tager ansvar for det lokalsamfund, de er en del af", hedder det.

Prisuddelingen blev i de første år afholdt i København. Siden 2011 har skiftende byer i det danske land været værter for uddelingen.

Eneste undtagelse var i 2013, hvor Kronprinsparrets Priser blev afholdt i Operahuset i Sydney i Australien - dronning Marys fødeland - som led i den officielle 40-års fejring af Jørn Utzons verdensberømte arkitekturværk.

61 priser uddeles

Prisuddelingen har til formål at synliggøre og anerkende præstationer inden for kunst, kultur og socialt arbejde.

Det begyndte som en enkelt pris til en kulturpersonlighed i 2005, men det er vokset til flere priser gennem årene, og der er samlet blevet uddelt 61.

Kongeparret har årligt udvalgt og udnævnt modtagerne af priserne efter indstilling fra to rådgivende komitéer.

Det er første gang, at kong Frederik og dronning Mary skal uddele priserne i den nyere rolle som kongepar.

Prisuddelingen blev sidste år erstattet af en koncert dels i forbindelse med tronskiftet og dels i anledning af uddelingens 20-års jubilæum.

Her sagde kongeparret farvel til det gamle navn, Kronprinseparrets Priser, og hilste det nye velkomment.

- For det slutter ikke her for os. Vi har fået nye titler, men vi bærer vores værdier med os, lød det fra parret til koncerten, der blev afholdt i spillestedet Vega i København.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/randers-er-vaertsby-for-foerste-kongelige-prisuddeling-under-nyt-navn

GDPR