dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Radikale i Viborg går fra at være lillebror til storebror

Følg de seneste KV21-nyheder fra De Radikale i Lejre, Glostrup og Sønderborg samt i Viborg og Odsherred, hvor der er nyt om valgforbund med R-deltagelse.
22. JUL 2021 11.54

Også uden de store skift i stemmetal kan nye alliancepartnere blive altafgørende for et parti, der skifter fra at være vandbærer til måske selv at kunne drage fordel af en alliance. 

Selvom De Radikale i Viborg ved KV17 havde fået 1.380 stemmer, og valgforbundet med K, KD og LA fik hele syv mandater, kom der ingen radikale i byrådet, og alle syv pladser gik til det tidligere borgmesterparti, De Konservative, der havde fået 10.077 stemmer.

Med en ny konstellation går R fra at være lillebror til storebror og ses nu i valgforbund med ALT og KD, oplyser Viborg Stifts Folkeblad. Ingen af de tre små partier er i dag i byrådet. ALT hjalp dengang SF til to pladser og EL til en plads, som partiet fik på baggrund af 1.272 stemmer - altså en del færre end R.

De tre nye partnere på den politiske midte fik ved KV17 til sammen 2.735 stemmer og dermed rigeligt til bare en plads - der i snit kostede 1.746 stemmer. ALT fik 1.022 og KD 333. Ifølge avisen er også andre mindre partier som LA velkommen i alliancen, men ikke DF og NB.

I 40 kommuner er der ingen radikale politikere i byrådene. I to af dem er der nu valgt nye spidser:

I Glostrup er Mille Borch Sloth ny spids, fremgår det af Folkebladet. Hun er ny på den radikale liste og afløser Martin Peter Stolarczyk Jensen, der var spids ved KV17. Da hjalp R De Konservative til sit ene mandat via et valgforbund, men altså uden selv at komme til fadet.

I Sønderborg er der også ny spids. Ifølge SønderborgNyt er det nu bygningsingeniør Faisal Shojai, der som spids afløser Kristian Myrhøj, som var spids sidst. Ved KV17 hjalp 288 radikale stemmer Slesvigsk Parti til fremgang fra tre til fem mandater via et valgforbund, hvor også K og KD spædede til - ligesom R uden selv at få pladser.  

I Lejre fortsætter den radikale spids, oplyser sn.dk. Det er lærer Thomas Bisgaard, der er formand for Udvalg for Børn og Ungdom, ene radikale i byrådet og også opstillet til regionsrådet. R stiller op med fem ligesom sidst og er denne gang i valgforbund med De Konservative. Ved KV17 var R i et overvejende rødt valgforbund og K i et blåt.

I Odsherred er De Radikale nu gået i valgforbund med Nyt Odsherred, oplyser sn.dk. Sidstnævnte nydanelse tæller i byrådet to V-afhoppere, og R har en enkelt byrådspolitiker. Ved KV17 stod R uden for valgforbund og lykkedes lige at komme ind.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/radikale-i-viborg-gaar-fra-at-vaere-lillebror-til-storebror

GDPR