Når borgere med komplekse helbreds- og beskæftigelsesproblemer havner i kommunernes rehabiliteringsteams, skal der findes løsninger på tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.
Men en ny undersøgelse fra Aalborg Universitetshospital viser, at hvem du er, og hvad du fejler, har stor betydning for, hvilken hjælp borgerne får anbefalet.
Undersøgelsen omfatter 1.278 sager behandlet i efteråret 2024 og peger på væsentlige forskelle i mønstre og praksis på tværs af kommuner, ligesom at anbefalinger om sociale og sundhedsfaglige indsatser i høj grad afhænger af borgerens alder, diagnose og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Af de sager, hvor socialforvaltningen deltog, blev der anbefalet en social indsats i knap 25 pct. Anbefalingerne blev hyppigere givet til yngre borgere, personer med kort uddannelse og borgere, der ikke har været på arbejdsmarkedet i længere tid.
Særligt borgere med psykiske lidelser fik oftere anbefalet en social indsats sammenlignet med andre diagnosegrupper.
På sundhedsområdet blev der ligeledes anbefalet en indsats i cirka hver fjerde sag, men her var mønstret anderledes. Sundhedsforvaltningen anbefalede typisk indsatser til ældre borgere, personer med somatiske lidelser som fx problemer med muskler og led, og borgere med tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Personer med psykiske lidelser modtog i langt færre tilfælde en sundhedsfaglig anbefaling.
Forskelle kan være udtryk for lokale prioriteringer
Undersøgelsen viser også betydelig variation i, hvor ofte social- og sundhedsforvaltningerne deltog i møderne. På trods af at deltagelsen på tidspunktet var lovpligtig, deltog sundhedsforvaltningen i 80 pct. af møderne og socialforvaltningen i 92 pct. Deltagelsesgraden varierede markant mellem kommunerne.
Rapporten peger på, at det kan være med til at skabe usikkerhed om, hvorvidt borgernes behov i alle tilfælde blev vurderet tilstrækkeligt tværfagligt.
Analysen peger desuden på, at forskellene i anbefalingspraksis både kan være udtryk for lokale prioriteringer, forskelle i kendskab til indsatser og borgernes behov, samt strukturelle forskelle i kommunernes organisering.
En central pointe i rapporten er, at den relativt lave andel af sager med anbefalede kommunale indsatser ikke nødvendigvis betyder, at behovene ikke eksisterer. Fraværet af anbefalinger kan i nogle tilfælde afspejle begrænset kendskab til relevante tilbud, forskelle i faglig vurdering eller mangel på lokale tilbud.
Fra 1. januar 2025 er det ikke længere et krav, at social- og sundhedsforvaltningerne deltager i rehabiliteringsteammøderne.
Det skal fremover vurderes fra sag til sag, hvilke fagområder der skal inddrages. I den sammenhæng vurderer rapportens forfattere, at kendskab til tidligere mønstre i anbefalinger kan understøtte mere systematisk beslutningstagning.
I lyset af den nye lovgivning giver kommunerne større frihed til selv at vurdere, hvem der skal deltage i rehabiliteringsteammøderne, understreges det, at denne fleksibilitet bør følges op af redskaber og procedurer, der kan sikre ensartet og behovsbaseret faglig inddragelse.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
