
AALBORG / ODENSE: I alt har 34.741 personer i år søgt ind på en universitetsuddannelse. Det er syv procent flere end i 2010, som er det hidtidige rekordår.
Dermed er søgningen til universiteterne steget med knap en tredjedel siden 2006.
- Unge søger mere fornuftigt i år, end de har gjort tidligere. Flere søger i år ind på de naturvidenskabelige uddannelser, og flere søger ind på uddannelser væk fra landets to største byer, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) i en pressemeddelelse.
Den endelige opgørelse over søgningen til landets otte universiteter i 2011 viser, at Aalborg Universitet og Syddansk Universitet sammen med IT-Universitetet oplever den største vækst i antallet af ansøgninger. Stigningen er på henholdsvis 28 procent, 18 procent og 35 procent. Landets to største universiteter oplever derimod ikke samme markante fremgang - Københavns Universitet har en lille stigning på 2 procent. Og Aarhus Universitet har uændret søgning, 0 procent.
- Regeringen har en målsætning om, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse. Jeg håber, at den brede søgning vil resultere i et rekordhøjt optag - det ved vi den 30. juli, siger ministeren.
De 34.741 ansøgere vil få svar på, om de er blevet optaget lørdag den 30. juli 2011.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.