dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Private donerer hjerteoperationsstue

Medicinalfirmaet St. Jude Medical og elektronikfirmaet Siemens donerer for 8,5 mio. kr. nyt hjerteoperationsudstyr til Gentofte Hospital
18. AUG 2011 14.28

HOVEDSTADEN: Gentofte Hospital indvier i dag en splinterny operationsstue til behandling af uregelmæssig hjerterytme. Udstyret på stuen er det eneste af sin art nord for Hamborg. Det skal bruges til den type behandling, der kaldes overbrændingsbehandling, som er særdeles effektiv mod uregelmæssig hjerterytme.

- Det er et stort fremskridt for medarbejdernes arbejdsmiljø, idet de slipper for at gå rundt med de tunge blyforklæder i flere timer. Samtidig er det også bedre for patienterne, da de dermed udsættes for færre røntgenstråler end hidtil, siger ledende overlæge Jan Kyst Madsen.

Samarbejde mellem offentligt og privat
At det er et privat firma, som står bag donationen af udstyret, ser hospitalsdirektør på Gentofte Hospital Eva Zeuthen Bentsen som et godt eksempel på, at det offentlige sundhedsvæsen og medicinalindustrien begge kan profitere af den type samarbejde.

- Som et af Region Hovedstadens to hjertecentre er det vigtigt, at vi ligger helt i front med at tilbyde de nyeste behandlinger, og det hjælper St. Jude Medical og Siemens os med. Til gengæld giver vi dem mulighed for at bruge Gentofte Hospital som showroom for deres udstyr i forhold til andre hospitaler i Skandinavien, siger hospitalsdirektør Eva Zeuthen Bentsen.

jos

Foto: Tobias Kiel Lauesen

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/private-donerer-hjerteoperationsstue

GDPR