Inflationen fortsætter med at stige og blev i juli opgjort til at være 8,7 procent. Det er på niveau med den hidtidige top, der blev nået i februar 1983. De 8,7 procent er 0,5 procentpoint højere end i juni.

Inflationen udregnes som et vægtet gennemsnit af prisstigningerne hen over et år på en række varegrupper som fødevarer, energi, restaurantbesøg og tøj.

Aktuelt er det særligt fødevarer, elektricitet og brændstof, der trækker indekset opad. For eksempel var fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer i juli 14,6 procent dyrere end samme tid sidste år.

Generel stigning på alt

Samlet set er prisen på varer over en bred kam steget med 13,2 procent over det seneste år.

Kategorien mælk, ost og æg er steget med 24,5 procent på et år, bemærker cheføkonom i Danske Bank Las Olsen. Han kalder det "en meget voldsom stigning for så stor en kategori af varer".

- Dagens tal svarer til, at en gennemsnitlig børnefamilie skal betale 5.300 kroner mere for sit månedlige forbrug end for et år siden. Selv hvis man tager højde for lønstigningerne i mellemtiden, er der tale om et fald i levestandarden på cirka 3.200 kroner om måneden, skriver han i en kommentar.

Ventes at toppe

Inflationen ventes dog snart at toppe, påpeger Tore Stramer, som er cheføkonom i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

- Hvis vi får ret i vores prognose, så topper inflationen her i sensommeren, og så vil den løbende aftage hen mod årsskiftet. Og så i løbet af 2023 – gerne inden vi når sommeren – så har vi igen en inflation, der ligger omkring to-tre procent, altså et mere normalt niveau, siger han.

Han understreger, at det er en forventning forbundet med stor usikkerhed, og at inflationen har overrasket og er steget mere, end man forventede for bare få måneder siden.

- Får vi nye stigninger i energipriser og råvarepriser, så kan vi ikke afvise, at inflationen bliver låst fast på nuværende høje niveau i en længere periode end forventet, siger Tore Stramer.

Også Las Olsen forventer, at pilen peger nedad for inflationen senere på året. Men der kommer til at "gå lang tid, før vi er nede på normale inflationsniveauer", lyder det.

Inflationen er et udtryk for udviklingen i priserne over tid. Når inflationen stiger, får forbrugerne mindre for de samme penge, men man vil gerne have en lille, stabil inflation i økonomien, fordi det holder gang i forbruget.

Ritzau

I juli steg det samlede forbrugerprisindeks med 8,7% i forhold til samme måned året før. Det er den højeste årlige stigning siden februar 1983. https://t.co/ebSVUPYPw5 #dkpol #dkøko #forbrug pic.twitter.com/pan6YHHuhA
— Danmarks Statistik (@DSTdk) August 10, 2022

Priserne fortsætter med at stige og ventes snart at have toppet