BORNHOLM: Planerne om byggeri af et nyt, samlet bornholmsk museumscenter mellem Gudhjem og Tejn er nu droppet. Det har Bornholms Museumsfond besluttet efter en chokmelding om, at prisen siden februar næsten er fordoblet, skriver dr.dk. Museumsdirektør Jacob Bjerring-Hansen har ikke kunnet få nogen forklaring fra rådgiver og entreprenør på den voldsomme prisstigning, oplyser han.
Planen var, at museumscentret skulle samle det statsanerkendte kunstmuseum og et nyt kulturhistorisk museum til erstatning for det utidssvarende Bornholms Museum. Desuden skulle det rumme et lysmuseum. Kunstmuseet var pakket ned for at gøre klar til byggeriet, men nu forsøger man at gøre det klar igen til genåbning i løbet af sommeren.
- Nu skal vi sunde os, og så må vi viske tavlen ren og finde ud af, hvad der så skal ske, siger borgmester Jacob Trøst (K), som mener, at Bornholm med beslutningen mister et stort trækplaster.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.