Pres for lempelser af budgetlov, især gerne overførsler fra år til år

Budgetloven skal lempes, så der er mulighed for at overføre penge fra et år til et andet, uden at et plus det ene år som bruges det næste år, eller omvendt, udløser en straf i det år, pengene bruges. Det var hovedbudskabet, da sammenslutningen Virkelighedens Velfærd onsdag holdt høring om emnet på Christiansborg, og en forsigtig konklusion var, at der måske tegnede sig konturerne af et flertal for det. Måske.

Budgetloven lægger loft over de kommunale og regionale udgifter og  pålægger sanktioner, hvis man banker hovedet gennem loftet. Med eller uden rette er den udråbt som en slags hovedansvarlig for presset på velfærdsområderne og de manglende muligheder for at gøre det rette, og det havde HK Kommunal, Bupl, Danmarks Lærerforening, FOA og Dansk Socialrådgiverforening indkaldt en række fagpersoner og politikere for at belyse.

Arrangørernes sympati hældede på forhånd nærmest imod budgetloven som sådan, men for at det ikke skulle blive til udelukkende selvbekræftelse havde man også indkaldt budgetlovens 'far', forhenværende finansminister og nuværende chefredaktør for dagbladet Børsen Bjarne Corydon, og han skuffede ikke i forhold til ønsket om modspil.

Corydon: En velfærdslov
Andre fagpersoner som overvismand Carl-Johan Dalgaard fra Det Økonomiske Råd og direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tilskrev budgetloven, at der var kommet styr på udgiftsstyringen - med Lars Andersens ord var der sket en 'disciplinering af politikerne' - og det var Bjarne Corydon ikke overraskende enig i. Derimod afviste han fuldstændig et synspunkt fra salen om, at når der var kommet styr på økonomien, så var det sket på bekostning af velfærden.

- Det er helt forkert. Budgetloven sætter ingen grænser for, hvor meget man vil bruge på velfærd. Man kan bruge 100 pct. mere end nu, hvis man vil, man skal bare samtidig anvise, hvor pengene skal komme fra, sagde Bjarne Corydon, der ikke kunne nære sig for at provokere forsamlingen lidt.

- Budgetloven kunne lige så godt have heddet velfærdsloven eller fællesskabsloven. Eller demokratiloven, for den er en direkte forlængelse af årtiers bred tværpolitisk enighed om at få styr på økonomien, sagde han.

Navnlig den med velfærdsloven gav lidt uro i salen, men Bjarne Corydon havde mere på hjerte, nemlig et par bibelcitater:

'Led os ikke i fristelse' om hvad budgetloven gør godt for, og 'Tilgiv dem thi de ved ikke hvad de gør' om dem der vil afskaffe den.

BUPL-formand: Vi ved hvor skoen trykker
Et synspunkt der ikke bed på BUPL-formand Elise Rimpler:

- Vi oplever presset på velfærden hver dag. Velfærden er truet både på ressourcer og på opbakning. Det er os der ved hvor skoen trykker, ikke Finansministeriet sagde hun, mens KL's direktør Kristian Wendelboe mere forsigtigt nøjedes med at anføre, at ikke kun budgetloven er årsagen til, at kommunale budgetter overholdes, det er en betydelig stærkere koordinering også.

KL har i sidste måned fremsat et udførligt forslag til fem ændringer af budgetloven, hvor en overførselsmulighed fra år til år indtager førstepladsen, ligesom den gør hos de fleste andre, der ønsker en revision af budgetloven.

I et panel af borgmestre sagde Peter Rahbæk Juel (S), Odense, at 'selvfølgelig vil vi gerne have styr på vores økonomi' og med adresse til arrangørerne af høringen, at 'forskellen på en ønskeliste og reel politik er, om man kan gennemføre det'.

Christina Krzyrosiak Hansen (S), Holbæk, nævnte et overset emne, nemlig at hvis en kommune skaffer penge udefra, gennem fundraising, så vokser rammen for, hvad der må bruges ikke tilsvarende. Ikke et stort problem, men vigtigt at få løst, sagde hun.

Egon Fræhr (V), Vejen, gav budgetloven den kredit, at den havde tvunget kommunerne til øget kreativitet, øget produktivitet og øget effektivitet. Til gengæld fandt han begrebet 'kommunerne under ét' uskik - hvorfor skal andre kommuner bøde for, at nogen et andet sted har hævet kommuneskatten? spurgte han retorisk.