DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Positivprocenten på sit højeste siden januar
Mere end 700.000 PCR- og lyntest er blevet foretaget det seneste døgn.
Foto: Robert Michael, DPA/Ritzau Scanpix

Positivprocenten på sit højeste siden januar

1.073 nye smittetilfælde det seneste døgn bringer positivprocenten op på 0,67.
26. MAJ 2021 14.29
TEMA: Corona

Der er registreret 1.073 nye smittetilfælde med coronavirus det seneste døgn, oplyser SSI. Antallet af nye smittetilfælde på et døgn er dermed over 1.000 igen, efter at have ligget under fire dage i træk.

De nye smittetilfælde kommer på baggrund af 161.240 PCR-test, som er dem, hvor der bliver podet i halsen. Det betyder, at andelen af smittede blandt PCR-test, den såkaldte positivprocent, ligger på 0,67. Positivprocenten ligger på sit højeste niveau siden slutningen af januar.

Antallet af indlagte er uændret 148. 36 af dem ligger på intensiv, mens 22 ligger i respirator. Der er desuden et nyt dødsfald, hvilket bringer det samlede antal coronarelaterede dødsfald op på 2.511.

Det seneste døgn er der desuden registreret 550.154 antigenprøver eller lyntest, hvor man i stedet podes i næsen. Disse inkluderes dog ikke i de det officielle antal nysmittede, da der er for stor usikkerhed forbundet med dette tal.

Mere end 65.000 har fået enten første eller andet stik mod covid-19 siden tirsdag. I alt har 1.936.959 fået mindst et vaccinestik mod covid-19, og af dem er 1.205.541 blevet færdigvaccineret. Det svarer til, at 33,1 pct. har fået mindst ét stik, og 20,6 pct. er færdigvaccineret.

De ti kommuner med de højeste testkorrigerede incidenstal. Parenteserne viser tallet for i går.

  • Frederiksberg: 185,87 (191,81)
  • Vallensbæk: 180,44 (207,63)
  • Ishøj: 175,45 (184,14)
  • Albertslund: 156,43 (165,74)
  • Aalborg: 153,83 (152,08)
  • København: 151,65 (158,62)
  • Gentofte: 151,32 (144,73)
  • Solrød: 133,29 (179,33)
  • Høje Taastrup: 131,33 (122,19)
  • Allerød: 127,53 (130,34)

Kilde: Statens Serum Institut

Ritzau