Af Morten Uhrenholdt
SLAGELSE: En enig socialdemokratisk byrådsgruppe besluttede i aftes på et ekstraordinært gruppemøde, at formanden for socialudvalget, Steen Olsen, må forlade posten som formand. Ny formand bliver Ebbe Jens Ahlgren, der er nyvalgt til byrådet og var næstformand i udvalget.
Bag det usædvanlige skridt ligger længere tids ballade mellem Venstres medlemmer af udvalget og den detroniserede formand. Det kulminerede for nylig med, at Venstre-medlemmerne stillede forslag om at vælge ny formand, og de pegede på socialdemokraten Ebbe Ahlgren.
- Jeg meddelte min gruppe, at jeg accepterede forslaget for at skabe den nødvendige ro i udvalget. Og det var en enig socialdemokratisk gruppe, der så sagde ja til forslaget. Og Steen Olsen var en del af den beslutning, siger Ebbe Dahlgren til dknyt.
Den afsatte formand siger i en pressemeddelelse, at det er demokratiets spilleregler som formand, at være valgt for et møde ad gangen.
- Det sidste halve år har været spændende og udvalget har skabt god retning og proces på den økonomiske genopretning, men det seneste forløb giver ikke mening i at fortsætte hverken som formand eller medlem af udvalget, siger Steen Olsen.
Han har været formand for forskellige byrådsudvalg gennem de sidste 16 år og fortsætter nu som menigt medlem af byrådet. Han afløses i socialudvalget af Helle Blak.
Socialudvalget står midt i arbejdet med budget 2011, og skal finde samlede budgetforbedringer på 46 millioner.
- Det er en udfordring, og det er vigtigt med arbejdsro og en god stemning i udvalget. Og det er vigtigt, at alle er med i arbejdet - også oppositionen. Den arbejdsro tror jeg, jeg kan skabe, og det er derfor jeg har sagt ja til at overtage formandsposten, siger Ebbe Dahlgren.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.