dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Politikere vil have undersøgt kontroversiel lægetilbud

Politikere vil have undersøgt, om det er overenskomststridigt, når læger tilbyder patienter at komme foran i køen for 750 kr. 
25. JUN 2025 9.15

Betal 750 kr. og kom forbi til et tjek hos lægen samme dag. Sådan lyder konceptet, som virksomheden Lægerne Danmark, som har lægeklinikker i Esbjerg og København, introduceret. Den ordning møder kritik fra både Danske Patienter, regionerne og politikere, mens virksomheden selv mener, at man overholder reglerne i overenskomsten med regionen, skriver DR

Det vil flere politikere i Region Syddanmark nu have undersøgt lovligheden af. Her hæfter flere politikere sig blandt andet ved, at en læge fra Esbjerg sælger konsultationer mellem klokken 8 og 16, hvor lægen ellers via overenskomsten med regionen har aftalt at være tilgængelig for ikke-betalende patienter.

- Det er en meget bekymrende udvikling og strider imod princippet om, at der er lige adgang til sundhedsvæsnet og almen praksis, som er indgangen til det danske sundhedsvæsen, siger Morten Freil, der er direktør i Danske Patienter.

Virksomheden peger dog på, at overenskomsten bliver overholdt, fordi lægerne flytter administrationstiden fra midt på dagen til senere på dagen. 

DR skriver videre, at ordningen forventes at blive udvidet til andre byer, og det har fået politikerne på Christiansborgs opmærksomhed. Her ønsker S at ordningen skal ses i sømmene, hvor sundhedsordfører Lea Wermelin er bekymret for, at det er en måde at indfører en brugerbetaling ad bagveje i sundhedsvæsenet, siger hun til DR.

Modsat mener De Konservative ikke, at det er et problem i, at lægerne giver patienter mulighed for at betale, så længe det ikke går ud over de patienter, som regionen har ansvaret for, siger partiets sundhedsordfører Per Larsen.

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/politikere-vil-have-undersoegt-kontroversiel-laegetilbud

GDPR