
På bare tre måneder er der behandlet 540 trafikanter på skadestuen på Århus Sygehus, heraf har politiet kendskab til 149 antal trafikanter, og yderligere 120 ved man ikke, om de har haft kontakt med politiet.
115 trafikanter havde alvorlige kvæstelser, og 384 blev behandlet for lettere kvæstelser.
Af de 115 alvorligt tilskadekomne trafikanter havde de 30 haft kontakt til politi, 46 alvorligt tilskadekomne trafikanter er blevet fragtet til sygehuset af Falck, og heraf er 16 sket udenom politiets kendskab. Yderligere 21 svært tilskadekomne trafikanter oplyser, at de ikke ved om politiet har været involveret i trafikulykken.
47 af de alvorligt tilskadekomne trafikanter, som ikke politianmeldte ulykken, var cyklister, heraf var de 28 involveret i solouheld, 9 kolliderede med personbiler, 3 med fodgængere og 7 med andre cyklister.
7 knallertkørere, 3 motorcyklister, 1 personbilsfører og en fodgænger blev ligeledes alvorligt kvæstede i trafikulykker uden at tilkalde ordensmagten. 7 af disse ulykker var soloulykker.
Sammenfald i ulykkessted
Registreringssystemet på skadestuen kan også udpege, om der er sket flere ulykker inden for et begrænset geografisk område.
53 steder er der således sket 2 ulykker
30 steder er der sket 3 ulykker
18 steder er der sket 4 ulykker
3 steder er der sket 5 ulykker
5 steder er der sket 6 ulykker
2 steder er der sket 7 ulykker
140 personbiler, 113 cyklister, 20 knallerter, 11 motorcykler, 3 lastbiler, 3 varebiler og 4 fodgængere har været impliceret i de ulykker, hvor der er sammenfald i ulykkesadresserne.
- Sammenfald i uheldssteder kan danne baggrund for nærmere uheldsanalyser og i mange tilfælde kan der formodentlig peges på forholdsvis billige foranstaltninger, som vil kunne forhindre at tilsvarende ulykker sker, siger akademiingeniør Jytte Ørum Nørup fra Århus Amts Trafiksikkerdensudvalg.
- Umiddelbart viser registreringssystemet også, at registrering af trafikulykker på skadestuer er et effektivt værktøj ikke mindst for kommunale myndigheder på vis veje de fleste ulykker finder steder, tilføjer Jytte Ørum Nørup.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.