
- Som det professionelle personale vi er, ved vi, at mennesker skal behandles forskelligt - eksempelvis ældre med en hjerneskade (frontallap skade) kræver en særlig måde at blive mødt på. De har mistet deres sociale kørekort og ved ikke, hvad det vil sige at opføre sig dannet. Derfor må plejepersonalet svare disse ældre på nøjagtig samme måde, som de ældre selv taler. For udenforstående kan det virke nedladende og uforskammet, fortæller Brita Aagaard, der er sundhedscenterchef i Distrikt Nord i Horsens Kommune og udtaler sig på vegne af lederne.
Groft manipulerende
Lederne understreger det groft manipulerende i, at et syv minutter langt indslag på denne måde får det til at fremstå, som om kommunerne ikke kan løfte opgaven.
I Distrikt Nord er personalet konstant bevidst om, hvordan de taler med de ældre. De hjælper hinanden med at tackle svære situationer, og de får regelmæssig supervision.
Assisterende områdeleder og sygeplejerske Sonja Taylor fortæller:
- I Horsens Kommune har vi af og til uuddannet personale ansat som afløsere, men vi sørger så vidt muligt for altid at håndplukke faglært personale, der skal have at gøre med særligt plejekrævende ældre inden for specifikke områder som demens og hjerneskader.
Brita Aagaard understreger, at plejepersonalet heldigvis har fået mange positive tilkendegivelser og opbakning fra beboere og pårørende.
For at ruste plejepersonalet bedst muligt deltager alle nyansatte i Horsens Kommune altid i et introduktionsprogram om, hvordan man omgås de ældre på en respektfuld måde.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.