
RINGKØBING-SKJERN: Man kan ikke proforma vedtage en lokalplan med henblik på senere at ændre anvendelsen af området til noget andet, har Planklagenævnet afgjort. Nævnet har kendt en lokalplan ugyldig og dermed forpurret Ringkøbing-Skjerns planer om at tillade opførelse af en dagligvarebutik i Søndervig ved hjælp af en lidt for kreativ manøvre.
Krumspringet gik ud på at transformere et nuværende landzone-område til centerformål ved først at vedtage en lokalplan til boligformål og efterfølgende en ny lokalplan med mulighed for at etablere butikker.
Da den vedtagne lokalplan ikke reelt har til formål at etablere nye boliger, men alene skal bane vejen for et senere kommuneplantillæg og en lokalplan, der skal ændre anvendelsen i området til centerformål, finder Planklagenævnet, at planen er vedtaget på usagligt grundlag. Det udgør en væsentlig retlig mangel, hvorfor planen er ifølge nævnet er ugyldig.
Vidste, at det kunne være ulovligt
Det var i 2020, at et stort flertal i byrådet vedtog den nu ugyldige lokalplan. Det skete på trods af, at administrationen mente, at metoden kunne være ulovlig. Hverken borgmester Hans Østergaard (V) eller viceborgmester Søren Elbæk (S) bakkede op om planen, men kaldte det 'demokratisk manipulation' og 'utroværdigt' at sende en lokalplan i høring for et boligområde, man ikke ønskede at realisere.
I et svar fra Erhvervstyrelsen på kommunens spørgsmål om, hvorvidt styrelsen vurderede, at der var tale om en omgåelse af planloven, lød det i en mail 15. juli, at:
"Omgåelse er i sagens natur ikke defineret i planloven, der alene beskriver retsreglerne. Hvis man anvender planlovens regler på en måde, hvor man opnår det, som reglerne sigter mod at forhindre, og hvor der samtidig ikke er en legitim grund til at gennemføre processen på en måde for at opnå dette, og at man er bevidst herom, kan der være tale om omgåelse."
Erhvervsstyrelsens afviste dog at have tilstrækkeligt kendskab til Planklagenævnets praksis til, at kunne vejlede kommunen om, hvordan den konkrete sag ville blive afgjort, hvis den bliver påklaget.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.