Planklagenævn: Alligevel ok at bygge Netto i Farsø

VESTHIMMERLAND: Vesthimmerlands Kommune får nu besked på at ændre et forbud mod dagligvarebutikker i den nordlige del af Farsø. Det betyder, at der gerne må bygges en ny Netto-forretning i området. Det fastslår Planklagenævnet i en afgørelse, der går imod et såkaldt paragraf 14-forbud mod dagligvarebutikker i to konkrete ejendomme i Farsø. Her vil Netto gerne købe de to ejendomme for at lave en ny butik ved en rundkørsel lige over for en Aldi-butik, skriver Nordjyske.

Kommunen har forsøgt at forhindre flere dagligvarebutikker i den nordlige del af byen begrundet med et hensyn til Farsøs Rådhuscenter i midtbyen, hvor langt de af byens øvrige butikker er samlet under samme tag. Men den går altså ikke, fastslår nævnet. Og dermed er der åbent for, at Netto kan bygge. Baggrunden for nævnets afgørelse er, at kommunen har været for langsom til at få nedlagt forbud mod detailvarebutikker på stedet.

Afgørelsen kommer lige op til, at byrådet på torsdag vil sende et lokalplanforslag ud til offentlig høring, der cementerer forbuddet mod flere dagligvarebutikker. - Afgørelsen kommer fuldstændig bag på mig, men det er sådan det er. Og vi må jo rette ind, siger Uffe Bro (S), der er formand for teknisk udvalg.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt