'Ekstremismen tager til. Flere og flere mener sig berettiget til at tage sig selv til rette. Optøjerne på Nørrebro. Kirkebesættere. Østerild. Og ekstremismens hidtil mest sataniske fjæs nu i Norge', skrev integrationsminister Søren Pind (V) på sin facebook profil, og det vakte et vist røre i debatkredse.
Og aktivisterne i Østerild har reageret meget vredt på ministerens skriverier. Søren Pind kalder det vrøvl, at han skulle have sammenlignet skov-aktivisterne med den norske massemorder, men han beklager sine skriverier.
- Jeg bruger det alene som et eksempel på folk, der tager sig selv til rette. Men selvfølgelig er der da en enorm forskel på de to ting. Og derfor er jeg utrolig ked af, at nogen mener, at jeg har foretaget den sammenligning, siger Søren Pind til jp.dk.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.