Der er hårdt brug for blandt andet pædagoger og lærere til at hjælpe med undervisning og pasning af ukrainske børn, der er flygtet til Danmark.
Derfor er et bredt politisk flertal i Folketinget enige om at fjerne modregning i pension og efterløn, hvis blandt andet pensionerede pædagoger og lærere beslutter sig for at trække i arbejdstøjet. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet.
Helt konkret gælder aftalen folke-, førtids- og seniorpensionister samt efterlønsmodtagere, der bliver ansat eller tager ekstra arbejde i velfærdssektoren for at hjælpe ukrainske flygtninge. Både i den offentlige og den private velfærdssektor.
Også ægtefæller slipper for modregning.
Aftalen er indgået af regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne og Bent Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet af tidligere DF'ere.
Af tekniske årsager kan borgere i første omgang godt opleve at blive modregnet i pensionen. Men hvis de lever op til kravene, får man sin pensionsudbetaling korrigeret i forbindelse med efterreguleringen, som sker en gang om året. Ændringerne i modregningsreglerne vil blive hastebehandlet inden sommerferien.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.