Corona er langt væk for de fleste. Vaccinerne og foråret har næsten gjort det af med podepinde, mundbind og coronapas. Men epidemien trækker fortsat et spor efter sig af aflyste operationer og lange ventetider på hospitalerne. Tusindvis af patienter lever med smerter, mens de venter på, at datoen for deres operation skal tikke ind i e-Boks.

Torsdag mødtes formændene for de fem regioner med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) for at gøre status over efterslæbet.

- Vi gør alt, hvad vi kan i regionerne, for at komme i bund med ventetiderne. Vi er kommet et godt stykke ad vejen, men vi er ikke i mål endnu, siger formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S).

- Det er stadig vores ambition at nå i mål ved årets udløb, i hvert fald med at få nedbragt langt størstedelen af ventetiderne.

Tilbage i februar indgik regionerne og regeringen en aftale om, at puklen af operationer skulle afvikles i løbet af 2022. Planen er, at patienter fra 2023 ikke skal opleve længere ventetid, end de gjorde inden corona.

Det mål er dog for optimistisk, mener Morten Freil, direktør i Danske Patienter, der er paraplyorganisation for de store patientforeninger.

- Vi er helt overbeviste om, at sygehusene ikke når det inden årets udgang. Vi hører fra hospitalerne, at det på nogle områder går den forkerte vej med voksende ventelister, siger Morten Freil. Ventetiden er især lang for patienter, der venter på en knæ-, hofte- eller skulderoperation.

- Det er mennesker, som har smerter og nedsat livskvalitet. Nogle af dem har så mange smerter, at de mister deres arbejde, mens de venter, siger Morten Freil.

Efterslæb

I forbindelse med aftalen om den fælles ambition vurderede Sundhedsministeriet, at der var et efterslæb på omkring 100.000 operationer og behandlinger. Samlet ligger hospitalerne på mellem 75 og 95 procent af aktivitetsniveauet i forhold til før pandemien.

Den altoverskyggende forklaring er mangel på medarbejdere, siger regionsrådsformand Anders Kühnau.

- Vi har været igennem en lang, hård og svær coronapandemi og oven i det en strejke (blandt sygeplejerskerne, red.), som skabte en dårlig stemning på hospitalerne. Så vi har svært ved at rekruttere og fastholde medarbejdere, og det arbejder vi selvfølgelig benhårdt på.

For at nedbringe ventetiden skal flere patienter tilbydes behandling og operation på privathospitalerne.

- Vi sender mange til det private, flere lige nu end vi har gjort i lang tid, og vi gør alt, hvad vi kan, for at bruge den kapacitet, siger Anders Kühnau.

Flere henvist privat

I de første tre måneder af 2022 blev knap 47.900 patienter henvist til privathospitaler. Det er flere end tidligere år for samme periode. I 2019 var det lige under 37.500. Men ifølge Danske Patienter bør aftales justeres, så det bliver de patienter, der har det største behov, der først henvises til det private.

I dag er det for eksempel patienter med en privat sundhedsforsikring, der kommer til, siger Morten Freil.

- Vi efterlyser, at regionerne og privathospitaler indgår rammeaftaler, så regionerne i højere grad kan være med til at styre, hvem der skal behandles først ud fra et fagligt behov.

Sundhedsministeren udtaler i en skriftlig kommentar, at afviklingen af behandlingsefterslæbet og normaliseringen af ventetider er en hovedopgave.

- Vi følger det tæt, og Danske Regioner har informeret mig om, at det går i den rigtige retning.

- De forventer, at ventetiderne til udredning og behandling overordnet set vil være normaliseret ved udgangen af 2022. Men der vil være nogle områder, som først er tilbage på normalt niveau i 2023, siger han.

Ritzau

Patienter: Privathospitaler bør fremme patienter uden privat sundhedsforsikring