Af aftalen fremgår, at institutionen Bo Horsens drives af Regionen frem til 31. december 2009. Horsens Byråd har tidligere truffet en principbeslutning om, at institutionen overgår til kommunal drift pr. 1. januar 2010, og denne beslutning bakkes op af Region Midtjylland.
Også driften af Krisecenter for Kvinder overtages af Horsens Kommune med udgangen af denne byrådsperiode. Regionen har interesse i, at det sker, fordi krisecentret er det eneste af sin art som drives af Regionen. Horsens Byråd har allerede truffet principbeslutning om overtagelse af institutionen pr. 1. januar 2010.
Bo- og Aktivitetscentret Elbæk Højskole, som er et tilbud til unge voksne med ADHD, forbliver regionalt drevet. Det er Horsens Kommunes principielle holdning, at Elbæk Højskole er et tilbud med en specialiseringsgrad, som i væsentlig grad rækker udover Horsens Kommunes grænser, og der er enighed om, at dette tilbud bør forblive på regionale hænder.
Endelig er der i Region Midtjylland en række overvejelser og planer om udvikling og omdannelse af Sønderparken til et særligt specialiseret regionalt socialpsykiatrisk botilbud i den sydlige del af Regionen. Institutionen har to afdelinger i Horsens Kommune og en afdeling i Hedensted Kommune.
Af aftalen fremgår, at der iværksættes et udredningsarbejde i et samarbejde mellem de to kommuner og regionen for at sikre en fælles langsigtet løsning for Sønderparken – til gavn for brugere i såvel Horsens og Hedensted kommuner som omegnskommunerne i regionens sydlige del.
Horsens Byråd har tidligere truffet principbeslutning om at overtage driften af den del af Sønderparken, som er beliggende i Horsens Kommune fra 1. januar 2010, men ønsker alligevel at indgå i et udredningsarbejde med Hedensted Kommune og Region Midtjylland for at afklare om der er kommunal efterspørgsel efter en særligt specialiseret socialpsykiatrisk institution i den sydlige del af regionen med afsæt i Sønderparken. Sønderparken drives af Regionen i aftaleperioden.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.