- Med uskydelsen af topskattelettelsen er Forårspakke 2.0 blevet så amputeret, at den kun marginalt har noget med konservativ skattepolitik at gøre.
Sådan siger Finn Möbius, der er konservativ folketingskandidat på Region Sjælland og initiativtager til Facebook-gruppen 'Konservative mod Lars Løkkes knæfald.'
Netværket på Facebook er trods navnet ikke kun rettet til konservative, men også borgerligt sindede medlemmer og politikere hos de radikale, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre, der vil og tør reformer og skattelettelser.
- Udskydelsen er jo udtryk for, at man totalt har accepteret socialisternes påstand om, at skattelettelser er en udgift og ikke noget der, som stort set alle økonomer påpeger, kan sætte gang i væksten, siger Finn Möbius.
- De partier i Folketinget, der i dag ønsker reformer og reelle skattelettelser er i dag i mindretal og mere eller mindre bundet til partier, der ikke vil eller tør, fortsætter han med henvisning til De Konservative, de radikale og Liberal Alliance.
- Dertil kommer, at en del Venstrefolk samt tidligere fremskridtsfolk hos Dansk Folkeparti, er godt og grundigt trætte af, at deres partier bøjer sig for en socialistisk bølge i den offentlige opinion. Men hvis de politikere der er imod dette, slår sig sammen og smider hidtidige bånd, vil der faktisk være et flertal for en rigtige politik, siger Finn Möbius.
Han håber i første omgang, at et borgerligt pres via bl.a. Facebook kan give de borgerlige på Christiansborg rygstød til at udvise mod.
- Og hvis ikke, bør man overveje mere reformvenlige græsgange, slutter Finn Möbius.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.