dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Oppositionen er splittet: Konservative kan ikke bakke op om ny viceborgmester

KORT NYT
20. SEP 2025 10.11

VARDE: Det har skabt intern uro i Varde Byråd, at Jeremy Bo Pedersen er blevet udpeget til ny 2. viceborgmester. Han sidder som stedfortræder for Dansk Folkepartis Julie Gottschalk, men er uden partifæller, da han er løsgænger. Posten blev ledig, da Steen Holm Iversen trak sig fra byrådet tidligere på måneden. Ansvaret for at udpege hans afløsere endte hos Det Konservative Folkeparti, Nærdemokraterne og Jeremy Bo Pedersen selv, da de syv mandater i byrådet var i samme valggruppe efter valget i 2021. Det skriver Jydske Vestkysten

Konservative gruppeformand Henrik Vej Kastrupsen kritiserer udnævnelsen og peger på, at Jeremy Bo Pedersen ifølge ham er udeblevet fra flere møder og ikke deltog i budgetforhandlingerne. "Og jeg kan godt undre mig over, at Nærdemokraterne gerne vil bakke op om Jeremy Bo Pedersen på den post," siger Henrik Vej Kastrupsen til mediet. 

Jeremy Bo Pedersen forklarer, at han udeblev fra budgetseminaret, fordi hans krav til budgettet blev afvist, men han var ellers klar til at deltage, hvis kravene kunne imødekommes. Hos Nærdemokraterne forklarer byrådsmedlem Heidi Bundgaard, at partiet gik med til aftalen for at sikre Erhardt Jull en plads i Økonomi- og Erhvervsudvalget. 

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/oppositionen-er-splittet-konservative-kan-ikke-bakke-op-om-ny-viceborgmester

GDPR