Politidirektøren for Fyns Politi var på tynd is, da hun til Fyns Amts Avis sagde, at landbetjentene på Ærø 'må stort set sige alt, når jeg er klar over, hvad de siger, og kritik er rejst internt først'. Men sådan er reglerne for ytringsfrihed ikke, understreger Folketingets Ombudsmand, som af egen drift gik ind i sagen på baggrund af medieomtalen.
I en redegørelse beskriver politidirektør Kit Claudi Grøn-Iversen, at hendes udtalelse var ment som en 'hensigtsmæssighedsovervejelse', men trods forklaringen finder ombudsmanden alligevel, at politidirektøren havde udtalt sig 'på en måde, som kan skabe usikkerhed blandt de ansatte om deres ret til ytre sig - også kritisk - om forhold inden for eget arbejdsområde'.
Ombudsmanden finder det skete 'meget beklageligt', hvilket i klart sprog er det samme som en irettesættelse. Fyns Politi pålægges samtidig at orientere sine medarbejdere om sagen, der udsprang af en diskussion om politibemandingen på Ærø.
mk
Læs den oprindelige artikel i Fyns Amts Avis, hvor den kritiserede udtalelse faldt, og læs Ombudsmandens afgørelse til Fyns Politi.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.