Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Også K ønsker psykiatri på Finansloven

Partiet vil kunne lave en tiårig udviklingsplan og væk fra usikkerheden i satspuljemidlerne
8. AUG 2011 10.11

Foreningen for Socialchefer har længe sagt det, Socialsektoren i FOA har sagt det, socialordførere fra rød blok har sagt det: Psykiatrien bør flyttes fra satspuljemidlerne til  finansloven. Nu mener Konservative det også.

Indsatsen for samfundets mest sårbare eksistenser skal styrkes, og psykiske lidelser skal ligestilles med somatiske sygdomme. Det mener Konservative, der derfor vil have psykiatrien sat på finansloven, skriver socialordfører Vivi Kier (K).

- De fire-årige bevillinger, som psykiatrien pt. får gennem satspuljemidlerne, skaber for meget utryghed. Og det gør det vanskeligt at udarbejde og udvikle en handlingsplan for psykiatrien.

- Vi har de seneste år med stor succes haft fokus på kræft- og hjertepatienter. Nu er tiden kommet til for alvor at se på forholdene for de psykisk sårbare og på, hvordan vi kan udbygge og udvikle psykiatrien. Derfor er der brug for arbejdsro om økonomien. Det opnår vi bedst ved at få psykiatrien på finansloven.

Konservative fremlægger i slutningen af august en handlingsplan for psykiatrien. Et af elementerne er, at psykiatrien skal på finansloven, således at det er muligt at lave en 10 års udviklingsplan.

ka