To ud af tre kommuner lever ikke op til aftalen med regeringen om at bruge deres andel af de 500 mio. kr., som er afsat på Finansloven til at forbedre kvaliteten i daginstitutionerne og ansætte flere pædagoger. Det viser en opgørelse fra BUPL af de 88 kommunale budgetaftaler, der indtil videre er indgået.
39 pct. af kommunerne gennemfører ingen forbedringer på institutionsområdet eller sparer ligefrem. 28 pct. af kommunerne bruger kun en del af pengene på forbedringer. Kun 33 pct. af kommunerne bruger alle pengene til forbedringer og lever således op til aftalen.
- Det er tyveri. Man stjæler fra børnene ved ikke at bruge de afsatte penge til at forbedre kvaliteten i daginstitutionerne og ansætte flere pædagoger, sådan som KL selv har indgået en aftale om, siger Henning Pedersen, formand for BUPL, til bupl.dk.
Han mener, at regeringen nu må følge op og sikre sig, at de særlige midler, som afsættes på Finansloven, bliver omsat i overensstemmelse med aftalerne.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.