dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Odense på vej med endnu et solcelleanlæg i stor skala

Et anlæg på 70 hektar fra GreenGo Energy er godkendt, nu foreslår Better Energy et anlæg på 74 hektar.
29. NOV 2021 9.30

ODENSE: By- og Kulturudvalget i Odense har godkendt, at der kan sættes gang i et plangrundlag og en miljøvurderingsproces for et nyt projekt med solceller syd for Fraugde, oplyser kommmunen.

17.500 husstande vil i fremtiden kunne få dækket deres strømforbrug fra anlægget, hvis projektet bliver godkendt - forventeligt i løbet af 2022. Det er Better Energy, som ønsker at opføre det 74 hektar store anlæg, som forventes at kunne levere 70.000 megawatt-timer om året.

Placeringen syd for Fraugde er valgt, da der ikke er bebyggelse i området og kun spredt bebyggelse omkring. Området bliver i dag brugt som landbrugsjord. 

Får skal holde græsset nede

- Vi har netop godkendt et andet solcelleanlæg på 70 hektar ved motorvejen, som står færdigt i 2023, så vi mener det alvorligt, når vi siger, at Odense skal være klimaneutral i 2030, siger rådmand for By- og Kulturforvaltningen, Christoffer Lilleholt (V).

Der er udarbejdet national lovgivning om erstatning for nærmeste naboer og mulighed for opkøb af boliger i forbindelse med solceller inden for 200 meter. Better Energy, der er bygherre, har foreløbig indgået en aftale med 14 ud af de 18 naboer, der bor inden for 200 meter af solcelleanlægget. 

Hvis anlægget bliver opført, ønsker Better Energy at etablere et afskærmende beplantningsbælte rundt om anlægget. Området vil desuden blive hegnet ind, da græsset under solcellerne skal holdes nede af får.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/odense-paa-vej-med-endnu-et-solcelleanlaeg-i-stor-skala

GDPR