Når Danmark senere i år tænder for det nye mobilvarslingssystem, der skal advare danskerne om naturkatastrofer, giftig røg, terror og andre farlige situationer, er det ikke sikkert, at alle danskere vil modtage signalerne, skriver ITWatch.

Der er nemlig fortsat adskillige steder i Danmark, hvor mobildækningen er mangelfuld og hvor forskellige regler spænder ben for, at teleselskaberne kan sætte mobilmaster op, sådan som de ellers har forpligtet sig til.

Varslingssystemet sættes i drift på baggrund af EU-krav, og kommer til at sende varsler via mobilmaster direkte til danskere, der opholder sig i nærheden. Dermed kan varsler sendes præcist til borgere i et bestemt område - forudsat, at der er mobildækning.

Systemet skal efter planen sættes i drift i løbet af 2022 og kommer til at stå staten i over 140 mio. kr. i anskaffelsessum, samt et tocifret millionbeløb årligt til drift. Det skal være et supplement til sirener og andre typer varsling, der også fortsat vil fungere.

Men på trods af systemets vigtighed i krisesituationer og den milliondyre pris, er der fortsat en række hvide pletter på det danske mobil-landkort, hvor det er tvivlsomt om eventuelle varsler når frem til modtagerne. Fordi systemet er afhængigt af mobildækning, er der nemlig fortsat danskere, der bor eller opholder sig i landzoneområder, hvor der ikke er garanti for, at mobilen overhovedet virker.

Det skyldes især, at teleselskaberne på grund af lovkrav og et langsommeligt klagesystem er bagud med at dække hullerne i mobilkortet. Og det er et paradoksalt, mener Jakob Willer, der er direktør for telebranchens branchesamarbejde, Teleindustrien.

- Man sætter en tyk streg under, at man betragter mobilmaster som samfundskritisk infrastruktur, når man bruger millioner på varslingssystem, der skal advare danskerne om fare. Det betyder i praksis, at mobilmasterne har overtaget en del af den rolle, som radio- og tv-masterne havde engang. Alligevel er det svært at få lov at stille dem op, siger han.

Paradoksale krav

ITWatch har tidligere beskrevet et paradoks, hvor teleselskaberne i forbindelse med forskellige frekvensauktioner har forpligtet sig til at leve op til en række dækningskrav, hvor de skal sørge for, at en stribe sorte huller i Danmarkskortet får mobildækning.

Her skal selskaberne overholde en række frister for opstilling af mobilmaster, næste gang den 4. april.

Men det har vist sig at være svært at leve op til, fordi planloven ikke giver mange muligheder for at etablere master i landzoner. Her betragtes netop radio- og TV-master fortsat som samfundskritiske, hvorfor de godt kan sættes op i det åbne land.

Men det gælder ikke mobilmaster. De skal sættes op nær bygninger, hvilket ofte udløser klagesager, der igen udløser alenlange sagsbehandlingstider.

Aktuelt vurderer Teleindustrien at 150 ud af 212 områder i Danmark, ikke står til at få mobildækning til tiden. Det er uvist, hvornår det sker.

- Der er jo stillet dækningskrav, hvor man har identificeret områder, der har brug for mobildækning. Men samtidig får man ikke lov at stille de master op, som man har besluttet, skal stilles op, siger Jakob Willer.

Solid dækning de fleste steder

I Danmark er der tre mobilnet, der tilsammen tilbyder danskerne en tæt på total dækning. De tre net drives af TDC Net, 3 og TT-nettet, der ejes af Telia og Telenor. De tre net dækker tilsammen stort set alle steder i hele Danmark, på nær altså en liste med områder, hvor der af forskellige årsager ikke er brugbar mobildækning.

Man behøver dog ikke være koblet op på sit mobilselskabs eget netværk, for at blive varslet via det nye varslingssystem. Det er nok, at der blot er dækning af et teleselskab i et område. Men i flere af de udsatte områder står det også meget sløjt til med mobildækningen.

- Man har fra politisk side erkendt, at mobildækning er vigtigt. Men man har ikke løst opgaven. Derfor mener jeg også, at det er på tide at politikerne tager ansvaret på sig og får justeret planloven, siger han.

Teknologien bag varslingssystemet hedder Cell Broadcast og er ganske simpelt et system, der gør det muligt for myndighederne at udsende varsler via specifikke master til de mobiler, der er i et bestemt område, hvor der fx kan være bakterier i drikkevandet eller giftig røg fra en brand.

Mobilen behøver ikke have sim-kort i for at modtage beskederne, ligesom at det er ligegyldigt, om man er på 3G, 4G eller 5G-netværk, hvis blot det sted, man opholder sig, er dækket af netværk.

Det er formelt teleselskaberne, der skal udsende varslet.

Nyt varslingssystem svækkes af mobilhuller i landområder