BORNHOLM: Mens der på Bornholm hverken er udpeget spidskandidat i det borgmesterbærende Socialdemokratiet eller i det næststørste parti, Venstre, er der nyheder både fra den politiske midte og fra yderfløjene.
Veteranen Thomas Thors (S), der i hast måtte tage over som borgmester efter Winni Grosbøll (S), kandiderer også til at blive spids til KV21 - sammen med tidligere MF Claus Larsen-Jensen. Venstres spids fra KV17 Søren Schow, hvis opbakning gennem årene har været svingende, har meldt sig som mulig spids. Ingen af de to afstemninger er gennemført.
Ifølge TV2 Bornholm er tre små partier, R, K og KD, gået sammen i et nyt valgforbund. I dag er kun KD i byrådet - med en plads til tidligere landsformand Bjarne Hartung Kirkegaard, der har et af partiets bare ni byrådsmandater.
Dermed forlader R et venstrefløjs-valgforbund fra KV17 med SF-EL-ALT-R, som ikke gav noget til R, men bragte to fra EL og en hver fra SF og ALT ind. Efter en ind-supplering er ALT-mandatet dog gået til S, som dermed øgede sin byrådsgruppe fra otte til ni ud af de 23 pladser.
K og KD var sidst i valgforbund med V og LA, hvor kun V kom ind - med fem. DF fik fire ind i et valgforbund med Bornholmernes Parti, der ikke kom ind.
Spidser i EL og NB
To partier har fået udpeget spids. EL har igen peget på viceborgmester Morten Riis, mens Nye Borgerlige ifølge TV2 Bornholm nu har Michelle Boss Weie øverst. Hun afløser Per B. Frostholm. NB stiller også med tidligere lokal næstformand for DF Charlotte Friberg Henriksen som kandidat.
Ved KV17 fik daværende borgmester Grosbøll flest personlige stemmer med 5.447 foran René Danielsson (DF) med 1.545, Schow (V) med 1.253, nu forhenværende byrådsmedlem Anne Thomas (ALT) med 1.049 og Carsten Scheibye (V) med 1.037.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.