Nyt fald i antal indlagte med coronavirus

Tendensen med svagt faldende tal for indlagte og intensivpatienter fortsætter.
13. APR 2020 14.26
TEMA: Corona

Antallet af indlagte med coronavirus på danske sygehuse fortsætter med at falde. 388 personer er mandag indlagt, og det er otte færre end søndag og 20 færre end fredag. Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut.

Mandag er 100 af de indlagte placeret på intensivafdelinger - et fald på fire i forhold til søndag - mens 87 får hjælp af en respirator, en stigning på to i løbet af det seneste døgn.

Siden søndag er der i Danmark registreret 12 coronarelaterede dødsfald, og dermed er i alt 285 personer nu døde herhjemme, mens de var smittet med coronavirus. 

Myndighederne har også offentliggjort tallet for bekræftede smittetilfælde. Det seneste døgn er det steget fra 6.174 til 6.318 personer. Det er en stigning på 144 personer fra søndag til mandag.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt