Hver tiende borger har aldrig sat kryds på en stemmeseddel ved et folketingsvalg. Og det er især indvandrere, socialt udsatte og unge, der bliver væk fra stemmeurnerne. Det viser ny forskning, skriver Avisen.dk
- Det er et kæmpe problem, at vi har en gruppe borgere, der basalt set har valgt demokratiet fra, siger valgforsker på Københavns Universitet, professor Kasper Møller Hansen.
Sammen med en gruppe kollegaer står han bag ny omfattende forskning, der viser, at rundt regnet ti pct. af vælgerne ikke har stemt ved de seneste fire valg.
Social udsatte, unge og indvandrere bliver hjemme
Via registerdata fra Danmarks Statistik kombineret med borgernes faktiske valgdeltagelse på baggrund af valglisterne ved folketingsvalget i 2015, kan forskerne tegne et ret præcist billede af sofavælgerne.
Det er kontanthjælpsmodtageren og førtidspensionisten fra for eksempel Slagelse eller Lolland, der stemmer med fødderne. Og så er det de socialt udsatte unge i begyndelsen af tyverne, hvis forældre er på overførselsindkomst. Som børn har de unge aldrig været med mor og far nede at stemme på det lokale rådhus, og derfor har de ikke nogle rollemodeller.
Derudover er det indvandrerne og efterkommerne i socialt udsatte boligområder som Tingbjerg, Gjellerup-parken og Vollsmose, der bliver hjemme i sofaen fremfor at gå ned på det lokale stemmested.
- Det er ret bekymrende, at vi har en gruppe på de her ti pct., der aldrig stemmer, siger Kasper Møller Hansen.
Ved seneste valg i juni 2015 satte 85,9 pct. eller godt tre og en halv million vælgere kryds på stemmesedlen i forbindelse med folketingsvalget.
- Vi har en kæmpe udfordring i at åbne demokratiet op overfor de borgere, der i dag ikke stemmer til valgene. I dag spørger nogle politikere, 'hvorfor skal vi hører efter jer, når I ikke stemmer', mens folk spørger sig selv, hvorfor de skal stemme, når politikerne ikke hører efter. Vi får nemt skabt en nedadgående spiral, advarer professoren.
Fakta:
Ved folketingsvalget i 2015 stemte 85,9 pct. af vælgerne. Men der er store forskelle på stemmeprocenten afhængig af uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og etnicitet. Her ses tal for valgdeltagelsen fordelt på tilknytning til arbejdsmarkedet:
- Dagpenge inkl. aktivering: 85,6 pct.
- Kontanthjælp: 62,9 pct.
- Flexjob: 87,4 pct.
- Førtidspension: 69,7 pct.
- Sygedagpenge: 85,1 pct.
- Efterløn og folkepension: 89,6 pct.
- Ingen ydelser: 87,1 pct.
Her ses tal for valgdeltagelse fordelt på færdiggjort uddannelse:
- Grundskole: 76,7 pct.
- Faglig uddannelse: 87,5 pct.
- Kort- og Mellemlang videregående uddannelse: 93,2 pct.
- Lang videregående uddannelse: 95,4 pct.
Her ses valgdeltagelse fordelt på personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere:
- Personer med dansk oprindelse: 87,0 pct.
- Indvandrere: 66,1 pct.
- Efterkommere: 53,4 pct.
Kilde: 'Vælgerne og valgdeltagelsen, folketingsvalget 2015', Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet samt 'Oprør fra Udkanten' af Kasper Møller Hansen og Rune Stubager marts 2017.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
