ÅRHUS: Det er en bevilling på 12,7 millioner kroner fra Landsbyggefonden, et tilskud fra Århus Kommune på godt to millioner kroner og et lignende beløb fra de to boligafdelinger Gellerupparken og Toveshøj, der nu baner vejen for, at Brabrand Boligforening og de lokale foreninger kan gøre et ønske om flere aktiviteter og et attraktivt mødested for børn og unge til virkelighed.
15-20 lokale foreninger vil i løbet af de kommende fem år samle sig i et levende Foreningernes Hus på den tidligere Nordgårdsskolen.
Samtidig starter en ny fritidspatrulje med lokale unge som instruktører, der opsøger og aktiverer andre børn og unge fra Gellerup med aktiviteter mellem blokkene. Målet er at nå børn fra 4-12 år uden til-knytning til foreninger eller fritidsaktiviteter.
Fakta:
• Foreningernes Hus og Fritidspatruljen er del af den boligsociale helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj. Læs mere om helhedsplanen på Brabrand Boligforenings hjemmeside, www.brabrandbolig.dk og Århus Kommunes hjemmeside her
• Bag helhedsplanen og den aktuelle ansøgning til Landsbygge-fonden står Brabrand Boligforening sammen med Samvirket i Gellerup og Toveshøj. Samvirket er et bredt samarbejde imellem blandt andet boligselskaberne, politiet, Århus Kommune, kirke og moskeer samt diverse foreninger og frivillige
• Projektmidlerne fra Landsbyggefonden og Århus Kommune er tildelt for en fem-årig periode og kombineres med lokal medfi-nansiering fra Brabrand Boligforening. Pengene går blandt andet til at aflønne to nye medarbejdere, som bliver projektledere på de to projekter
• Fritidspatruljen forventes allerede at begynde at lave aktiviteter for børn og unge hen over efteråret 2009, mens opbygningen af Foreningernes Hus ventes iværksat hen over årsskiftet. Det skal ske i tæt samarbejde med de lokale foreninger - og foreningshuset forventes endelig udbygget med værksteder og café i 2013.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.