Forskere fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) har stået i spidsen for undersøgelsen, der viser, hvor galt det vil gå i fire danske havnebyer, hvis ikke klimakrisen bliver håndteret.
- Det er nogle virkelig vigtige tal, vi får her, fordi det er globale tal, der er regnet om til lokale danske tal, siger professor Christine Schøtt Hvidberg fra Sektionen for Is, Klima og Geofysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.
- Havniveaustigninger er noget, vi klimaforskere ser med meget stor alvor på. Der kommer katastrofer i fremtiden. Også i Danmark. Derfor er der virkelig brug for de her fremskrivninger, tilføjer professoren, der ikke har haft med de nye beregninger fra GEUS at gøre, men selv forsker i is-, klima- og geofysik.
Fire udsatte byer
Konkret er der tale om nye forudsigelser for København, Aarhus, Esbjerg og Hirtshals.
Beregningerne viser, at hvis verdenssamfundet fortsætter med store udledninger af drivhusgasser, og vi rammer en global temperaturstigning på fem grader, kan vi her i Danmark forvente havniveauændringer på 123 cm ved Esbjerg, 117 cm i København, 115 cm ved Aarhus og 99 cm ved Hirtshals i 2150.
- Når vi taler om havniveaustigninger, er det på et globalt plan, de er regnet ud. Men der er store regionale og lokale forskelle. Derfor har vi taget de globale data videre ind i en dansk kontekst, forklarer Kristian Kjellerup Kjeldsen, seniorforsker i glaciologi og klima ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, til videnskabsmagasinet.
Fem scenarier
Her har man lavet beregninger på fem klimascenarier. Fra hvor vi gør mest for at stoppe klimaforandringer, til hvor vi ingenting gør.
- Der er større stigninger end før antaget i havniveauet frem mod 2050, 2100 og 2150 på tværs af alle fem scenarier, konstaterer Kristian Kjellerup Kjeldsen, der er en af forskerne bag de nye danske prognoser, der er udgivet i GEUS Bulletin.
Selv hvis vi opfylder eller overgår ambitionerne i Paris-klimaaftalen i klimascenariet med de laveste udledninger af drivhusgasser – og en global temperaturstigning på blot 1,4 grader - kan vi her i Danmark forvente havniveauændringer på mellem 29 og 55 cm på tværs af de fire danske havnebyer, viser beregningerne.
Nye parametre
De danske beregninger har parametre med, som ikke er usædvanlige for den slags prognoser, men som er særligt tankevækkende i et dansk lys: Man har bl.a taget data om jordskorpebevægelser med.
Forskerne har også undersøgt den indvirkning, som havniveaustigningerne kan få lokalt for stormfloder. I Aarhus vil en stormflod, hvor vandstanden stiger til +163 cm over havets gennemsnitlige niveau, statistisk set kun finde sted én gang hvert 100. år.
Men efterhånden som havniveauet omkring Danmark stiger, forventes ekstreme hændelser som stormfloder at ske langt oftere. Tager man det værste scenarie med uforandret høj udledning af drivhusgasser, vil ekstreme hændelser forekomme mindst hvert femte år allerede i år 2100, forklarer Kristian Kjellerup Kjeldsen.
- Derfor er det vigtigt, at lokale beslutningstagere i Danmark har de nyeste data og beregninger at forholde sig til. Mit bud er, at der er rigtig mange danskere, der bliver berørt af det her, måske allerede inden for en overskuelig årrække, advarer han.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
