AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
H.C. Østerby (S) (t.v.), som fra nytår overlader borgmesteposten i Holstebro til Kenneth Tønning (V), har været med til at udvikle det nye mentortilbud.
Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Nye borgmestre tilbydes at få en mentor

16 erfarne borgmestre, typisk afgående, bliver mentorer og tilbyder sparring til nybegyndere i faget.
29. DEC 2025 13.43

16 nuværende og afgående borgmestre er blevet hyret af KL til at hjælpe landets nye borgmestre godt i gang med arbejdet. Det fortæller en af de 16, Hans Østergaard (V) fra Ringkøbing-Skjern, til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

- Jeg kan godt selv huske, hvordan det var at møde ind på borgmesterkontoret første dag.  Jeg mener selv, jeg har nogle idéer til, hvordan man kan gribe det an, når man som borgmester pludselig sidder for bordenden. Jeg har nogle redskaber til at skabe et samarbejdende byråd, som er en af de ting, jeg synes er meget vigtige, siger han.

Ifølge Hans Østergaard, som har valgt at stoppe efter otte år som borgmester, bliver det op til de nye borgmestre selv, om de ønsker en mentor, når de tiltræder umiddelbart efter nytår. 

I nabobyen Holstebro bliver H.C. Østerby (S) også en af mentorerne, og faktisk har han selv været med til at opfinde ordningen og udvikle konceptet i samarbejde med KL, fortæller han til Dagbladet Holstebro-Struer

- Lige så fantastisk arbejdet er, lige så ensomt kan det også være. Der er beslutninger, man ikke kan vende med ret mange, siger Østerby, som indstiller karrieren efter 16 år som borgmester.

Især i den første tid presser mange spørgsmål sig på, og derfor bliver mentorordningen et tilbud til de nye borgmestre på samme måde, som der er tilbud til nye byrådsmedlemmer, fortæller han. 

Foruden mentorordningen tilbyder KL bl.a. også de nye borgmestre sparring med en ledelsesrådgiver, et makkerskabsforløb med kommunaldirektøren, borgmesterpraktik, hvor borgmestre besøger hinanden, og oplæg om bl.a. godt politisk arbejdsmiljø og forebyggelse og håndtering af chikane og trusler. Det fremgår af et katalog fra KL.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nye-borgmestre-tilbydes-at-faa-en-mentor

GDPR