For fem uger siden meldte Nye Borgerlige i Odense ud, at lektor på Syddansk Universitet, personlig træner og iværksætter inden for både bageri og ellerter Jacob Askham-Christensen skulle være både spids og borgmesterkandidat til KV21.
Nu oplyser Fyens Stiftstidende, at han trækker sig igen for at få tid til sin nystartede ellert-virksomhed. Han fortsætter som en ud af tre menige kandidater, mens partiet lokalt leder efter ny spids.
I en anden fynsk kommune, Middelfart, har NB opstillet Jonas René Jensen som spids, fremgår det af Fyns Amts Avis. Her stillede partiet ikke op ved KV17.
På den anden side af Lillebælt - i Kolding - har NB ifølge JydskeVestkysten stillet to kandidater op med Jan Skræddergaard som spids - igen. Ved KV17 havde NB her fire kandidater og fik 492 stemmer.
NB var her med i et stort borgerligt valgforbund bestående af syv partier og lokallister, som alle skrabte stemmer sammen til 13 mandater til V og tre til DF, mens der ikke blev nogen plads til NB, LA, De Konservative, Kristendemokraterne eller Handicappartiet.
Af en simpel optælling fremgår det, at de fem partier og lister, der altså ikke kom ind, tilsammen fik 3.540 stemmer, mens et mandat i snit dengang kostede 2.035 stemmer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.