Når hjemmehjælpere, socialrådgivere eller bostedsmedarbejdere føler sig truet, skal hjælpen komme hurtigt. Men i 13 kommuner sker det stadig med overfaldsalarmer, der bygger på teknologi, der i yderste tilfælde kan svigte.
En ny rundspørge foretaget af Kommunen.dk viser, at 13 danske kommuner stadig benytter overfaldsalarmer, der kører via 2G- og 3G-netværk, selvom teknologien er forældet og kan skabe alvorlige problemer i kritiske situationer.
Af de 75 kommuner, der har svaret på undersøgelsen, har 53 allerede opgraderet til nyere løsninger, mens ni ikke har kunnet give et klart svar.
Hos Securitas kritiserer områdechef Morten Jørgensen, at kommuner fortsat bruger de gamle systemer:
- 3G-netværket er faktisk nedlagt, så alarmerne kører kun på 2G. Det betyder, at vi ikke kan følge en medarbejders position kontinuerligt i kritiske situationer. Med 4G kan vi derimod overvåge bevægelsen hele tiden.
Han advarer om, at konsekvenserne kan blive alvorlige, hvis signalet ikke fungerer, når medarbejdere føler sig truet:
- Når man trykker på alarmen, er situationen allerede eskaleret. Hvis signalet er forsinket, eller man er usikker på, om det når frem, udgør det et problem.
Minutter kan være afgørende
Ifølge Morten Jørgensen er det især personale som hjemmehjælpere, socialrådgivere og ansatte på bosteder, der er afhængige af pålidelige systemer:
- På bosteder med udadreagerende borgere kan selv et eller to minutters forsinkelse være kritisk.
Securitas anbefaler, at kommunerne udskifter alarmerne hvert fjerde-femte år og prioriterer at komme væk fra de forældede løsninger:
- Det handler om medarbejdernes tryghed. Hvis man ikke stoler på udstyret, risikerer man, at alarmen bliver liggende på kontoret – og det øger risikoen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
