dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ny taxa-app anmeldt til Trafikstyrelsen inden lancering

Fredag lanceres den nye taxa-app Avanti, men allerede onsdag aften blev den anmeldt til Trafikstyrelsen for ulovlig piratkørsel
21. JUL 2017 9.00

'Avanti kører dig fra A til B uden bekymringer.' Sådan beskriver den nye app Avanti sig selv. Den lægger således ikke skjul på, at der reelt er tale om en taxa-app, selvom den ikke er godkendt til taxakørsel, skriver Avisen.dk.

App'en bliver lanceret fredag, men blev allerede onsdag anmeldt for ulovlig piratkørsel til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen af Brancheforeningen Taxiførere i Danmark:

- Vi bliver nødt til at reagere. Hvis ikke vi reagerer, så accepterer vi ulovligheder. Når du har et erhverv, der gør, hvad de kan for at efterleve loven, og du så har nogen ved siden af, der siger, ’det skider vi på, vi gør lige nøjagtig det samme som jer, uden at have tilladelser,’ så håner man jo dem, der gør det rigtig, siger formand Søren H. Nicolaisen.

'Vi gør nok det samme'
Trakfikstyrelsen bekræfter, at de har modtaget anmeldelsen, og at de nu vil se nærmere på sagen.

- Hvis det er sådan en kørselstjeneste, som vi tidligere har anmeldt nogle stykker af, så vil jeg mene, at så gør vi jo nok det samme her, siger sekretariatschef i Trafikstyrelsen Theo Rabenberg, som tidligere har anmeldt de tre app's UBRCity, UBRgo og Habil til politiet for piratkørsel.

Lars Kragh Andersen, der har stiftet af app'en Avanti, har tidligere i et interview med Berlingske Business sagt, at han godt ved, at app'en ikke er lovlig.

'Vi bekymrer os ikke om, hvad der er lovligt eller ulovligt. Vi bekymrer os om, hvad der er rigtigt eller forkert. Og frihandel mellem mennesker er ikke forkert, så vi vil ikke overholde kravene i taxilovgivningen,' har han blandt andet sagt til Berlingske. 

Politianmeldelse får ingen konsekvenser
Alene den udtalelse burde være nok til at lukke ned for app'en, allerede inden den er blevet lanceret, mener Søren H. Nicolaisen fra Brancheforeningen Taxiførere i Danmark.

- Myndighederne kan forbyde teleselskaberne at formidle adgang til at downloade app'en, hvis de er helt sikre på, at den er ulovlig, siger han.

Det må være op til politiet at vurdere, om der er grundlag for en sådan midlertidigt forbud, vurderer Theo Rabenberg fra Trafikstyrelsen.

Lars Kragh Andersen oplyser til Avisen.dk, at en eventuel politianmeldelse ikke vil få nogen konsekvenser for lanceringen af app'en og at han ikke agter at samarbejde med politiet om en eventuel efterforskning.

- Jeg samarbejder naturligvis ikke med folk, der vil krænke grundlæggende frihedsrettigheder, skriver han til Avisen.dk.

mfa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ny-taxa-app-anmeldt-til-trafikstyrelsen-inden-lancering

GDPR