SYDDJURS: Byrådet i Syddjurs har peget på Katrine Axél som ny direktør, så direktionen kommer til at bestå af Katrine Axél, kommunaldirektør Rasmus Møller og direktør Poul Møller. Det oplyser kommunen.
46-årige Katrine Axél kommer fra en stilling som sekretariatschef for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune, hvor hun har været ansat siden 2001 og også fungeret som mentor for nye ledere i kommunen.
Hun bor i Aarhus og er uddannet jurist med en master i offentlig ledelse.
Katrine Axél starter i Syddjurs 1. februar 2021 og afløser direktør Jørgen Andersen, der har valgt at fratræde sin stilling pr. 1. januar for at få mere tid til familien.
Tidligere i år fritog kommunen kommunaldirektør Jesper Hosbond Jensen for tjeneste. Rasmus Møller overtager kommunaldirektørposten 1. januar.
ibs