Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Ny planlov baner vej for Bilka i Hillerød

Dansk Supermarked klar med stor-varehus i form af to adskilte butikker
KORT NYT11. MAJ 2011 8.45

HILLERØD: Dansk Supermarkeds planer om at åbne et Bilka varehus i Slotsarkaderne er rykket et afgørende skridt videre mod at kunne blive realiseret.

Forleden vedtog et flertal i Folketinget nemlig en ændring af planloven for at styrke de mellemstore byers konkurrenceevne over for landets største byer. Lovændringen giver mere fleksible regler omkring større butikker i mellemstore byer - og det åbner op for at Dansk Supermarked kan indtage den 8170 kvadratmeter store butik, som har stået tom i et års tid, efter at Kvickly drejede nøglen om i Hillerød, skriver Sjællandske.

Planen er at Bilka i løbet af 2012 åbner et varehus i præcis samme størrelse som den lukkede Kvickly, og at der ved siden af åbnes et Bygge og havecenter - begge bliver med Bilka-skiltet over døren men i form af to adskilte butikker for at opfylde lovens krav - men med sammenlagt 10.000 kvadratmeter salgs- og lagerareal.

Hillerød Kommune har udarbejdet et forslag for en ny lokalplan for Slotsarkaderne, der indarbejder ændringerne i planloven, som nu behandles politisk.


ka