- De fleste børn går i specialklasser og har diagnoser som ADHD, og tidligere blev der brugt et hav af magtanvendelser, fortætter leder John Højmark.
De seneste tre år har pædagogerne afskaffet den konfronterende konsekvenspædagogik, der ofte endte med, at tingene kørte op i en spids - og en straf til børnene. I stedet har personalet valgt at fokusere på det gode. Ud fra devisen om, at det man har fokus på, får man mere af.
John Højmark fortæller, at det var under efteruddannelse, at han, og souschef Allan Thorø, fik øjnene op for en helt anden måde at møde børnene på.
Eksempelvis ser de bort fra diagnosen, når der kommer et nyt barn i institutionen, men prøver i stedet at finde ud af, hvad barnet er god til.
Institutionen hører hjemme i et nedlagt landbrug med plads til byggeri, udgravning af en lille fiskesø, køkkenhave, fåre- og hønsehold, crossbane og meget andet.
Børnegården Højbo tager også hele familien i behandling, hvis der er behov for det. Det sker blandt andet ved nogle mål-møder, hvor barnet og de voksne i fællesskab finder frem til fem-seks mål for deres liv. Til slut vælges et mål, som barnet skal styre efter. Det kan være noget med lektielæsning - eller at lære at tøjle temperamentet under konflikter.
- Når vi nøjes med at sætte ét mål, så virker det ikke så uoverskueligt, og når det ene mål er nået, trækker det ofte de andre med. Det er virkelig en succes for både børn og forældre, siger John Højmark.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.