dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ny kontanthjælpsreform glæder FOA

S og SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagere, som bl.a. betyder oprettelsen af 25.000 nye kontanthjælpsjob. FOA støtter ideen

- Det har aldrig været fagbevægelsens holdning, at mennesker blot skal parkeres på passiv hjælp, hvis de i stedet kan få en adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Men det er helt afgørende, at nye særlige jobs, hvor kontanthjælpsmodtagere arbejder til overenskomstmæssig løn i et antal timer, der svarer til kontanthjælpen, ikke fører til en ny klapjagt på mennesker, som ikke har en fuld arbejdsevne. Og det er lige så afgørende, at der er tale om samfundsnyttigt arbejde, som både er meningsfyldt for den enkelte og for samfundet. Og så er det naturligvis også en afgørende forudsætning, at kontanthjælpsjobs ikke fører til, at det offentlige skaffer sig af med ansatte på almindelige vilkår, for at få plads til de nye job, siger formand Dennis Kristensen om oppositionens reformforslag.

Frygter for ordinært ansatte
FOA og 3F i de senere år har oplevet et stærkt pres på de ordinært ansatte fra kommuner, som spekulerer i at nedlægge almindelige stillinger for i stedet at få snabelen ned i statskassen til støttede job eller særlig billig arbejdskraft, forklarer Dennis Kristensen.

- Vi må naturligvis ikke komme i den situation, at offentlige arbejdspladser sparker allerede ansatte ud af den ene dør for at lukke ekstraordinært ansatte, som medbringer statsstøtte, ind ad den anden dør. Den mulighed for spekulation kan bedst lukkes, hvis en kontanthjælpsreform også indeholder øget indflydelse til tillidsrepræsentanterne, når arbejdspladserne overvejer at oprette ekstraordinære stillinger. Det forventer jeg, at S og SF tager med, når reformen skal føres ud i livet. Det vil være en væsentlig forudsætning for, at arbejdspladsernes ansatte trygt kan medvirke til at skabe nye samfundsnyttige jobs på områder, hvor det offentlige i dag ikke løser opgaven.

Dennis Kristensen hilser forslagene i reformen om at afskaffe kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser, herunder kontanthjælpsloftet og starthjælpen, ligesom han roser oppositionen for at indtænke uddannelse til unge kontanthjælpsmodtagere.

lcl


 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ny-kontanthjaelpsreform-glaeder-foa

GDPR