dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ny kommunaldirektør i Farum

Vi var lidt for langsomme, erkender borgmesteren i forbindelse med topchefens jobskifte
11. JAN 2006 13.51
Farums nuværende kommunaldirektør Karsten Ole Knudsen, som har været med til at føre den stormomsuste kommune gennem skærene, har fået nyt job som ordførende direktør i Ny Frederikssund Kommune.
Han forlader Farum Kommune allerede ved udgangen af januar.

Kommunens direktør for børn og unge, kultur og idræt, Vini Lindhardt konstitueres som kommunaldirektør i Farum Kommune. Sammenlægningsudvalget for Furesø Kommune har endnu ikke taget stilling til ansættelsesproceduren i forhold til besættelsen af direktørstillingen i den nye kommune.

Om det overraskende jobskifte siger Farums venstre-borgmester Lars Carpens (billedet) til dk-nyt:
- Vi har haft en knalddygtig kommunaldirektør, som har fået løst udfordringerne i Farum Kommune. Og da han er en mand, der går efter udfordringer, er der ikke noget at sige til at han nu søger nye veje - og der er absolut udfordringer i den nye Frederikssund Kommune! Og så har vi nok også været lidt for langsomme med en aftale omkring proceduren for den nye kommunaldirektør.

Foran 31 andre ansøgere
Karsten Ole Knudsen fik jobbet i Frederikssund Kommune foran 31 andre ansøgere. Kommunen foretog ansættelsen med hjælp fra konsulentfirmaet Mercuri Urval.

Den ordførende direktør tiltræder senest 1. marts og skal efter sin tiltrædelse bl.a. medvirke til at udpege de øvrige 4 medlemmer af direktionen i Frederikssund Kommune.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ny-kommunaldirektoer-i-farum

GDPR