Ny finanslov høvler de værste knaster for regeringen af
Foto: Philip Davali, Ritzau Scanpix

Ny finanslov høvler de værste knaster for regeringen af

ANALYSE Den nye finanslov lægger sig tæt op ad den aftaletekst, som blev underskrevet af regeringen og støttepartierne, da Mette Frederiksen fik lov at kalde sig statsminister.
2. DEC 2019 22.38

Der var lettede smil og trætte øjne, da finansminister Nicolai Wammen (S) kom ud ad døren til Finansministeriet med sit følge af med- og modspillere fra de sidste mange dages finanslovsforhandlinger. Faktisk mindede det utrolig meget om de samme smil og trætte øjne, der kom ud fra forhandlingslokalet i sommer, da Enhedslisten, SF, De Radikale og Socialdemokratiet sammen skulle finde ud af, hvad der skulle til for, at de tre partier bakkede op om Mette Frederiksen (S) som statsminister.

Men denne gang var det dog ikke en magtoverdragelse, partierne var blevet enige om. Det var en finanslov. Men en finanslov, der til forveksling ligner den aftaletekst, der kom ud af møderne i sommer.

SF har blandt andet fået de minimumsnormeringer, som Socialdemokratiet ellers har været udtalte modstander af, men som SF alligevel fik med i aftaleteksten. De Radikales mange klimakrav og flygtningekrav, der blev skrevet ind i aftalen i sommer, er langt hen ad vejen blevet indfriet med denne finanslov, og Morten Østergaard får da endvidere også lov at udnævne sig selv til den håndværker, der var bestilt til at rive uddannelsesloftet ned. Og mens SF og Radikale har fået de store pengeslugere, har Enhedslisten fået lov at tage æren for den bevilling på 600 mio. kr. til blandt andet flere sengepladser, pårørendeindsatser og flere ansatte i psykiatrien, som alle var enige om, var en nødvendighed.

Arbejdsro
Med lunser til både rødgrønne og lilla politikere kan regeringen nu få arbejdsro til at føre noget af sin egen politik.

For med de minimumsnormeringer, SF har brugt til at høste medvind i befolkningen med, er der stille hos de vælgere, der befinder sig lige midt imellem Socialdemokratiet og SF. Dem, som gerne vil have et velfærdsløft, og som tror på meget konkrete detailstyrede løsninger, regeringen kan trække ned over kommunerne.

Og med penge til de lange videregående uddannelser og klimatiltag ud over det sædvanlige, er der ro hos både Enhedslistens og De Radikales vælgere – og især hos politikerne.

Med andre ord er de værste huller på vejen blevet fyldt med pædagoger, sygeplejersker og grøn energi, så der nu er køreglæde for alle pengene til Socialdemokratiet, der til de næste to års finanslove kan fyre kul på de tiltag, som ikke nåede med i aftaleteksten, og som gjorde for ondt på støttepartierne at sluge under regeringsforhandlingerne i sommer.

Det er alt andet lige for eksempel lettere for Socialdemokratiet at bede Enhedslisten om næste år at sælge sine vælgere en tiårsplan, der skal sikre, at ingen boligområder, skoler eller uddannelsesinstitutioner i fremtiden har mere end max 30 pct. ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, hvis de samtidigt kan pege på et markant løft til psykiatrien og flere klimatiltag, som de har fået igennem ved dette års finanslov – tiltag som jo egentlig kan sløjfes igen, hvis støtten til regeringen vakler.

Det samme gælder for de to andre støttepartier, der begge har fået så store krav igennem i år, at det bliver svært for dem at trække støtten til regeringen.

Socialdemokraternes løfter
Og hvad er det så, Socialdemokratiet vil, som de andre ikke er sikre på, at de vil være med til?

Før valget kunne man blandt andet læse i udspillet ‘Altid på børnenes side’, at flere børn skal anbringes tidligere. Ligeledes ønsker Socialdemokratiet, at relevante oplysninger om udsatte børn og familier kan udveksles på tværs af forvaltninger og systemer.

Det finder de næppe opbakning til på den yderste venstrefløj – og her er det praktisk at kunne pege på nogle tiltag, som Enhedslisten kaster på demokratiets bål, hvis de trækker støtten: psykiatriaftalen i denne finanslov for eksempel.

Hvad Socialdemokratiet prioriterer at bruge den opbakning, de med denne finanslov har hentet hos deres støttepartier til, er naturligvis endnu uvist. Der er et år til næste gang, pressen står foran døren til Finansministeriet og venter på, at politikerne kommer ud med lettede smil og trætte øjne – og en finanslov. Men at dømme ud fra de løfter og krav, der blev givet og stillet i valgkampen fra både regeringen og de tre støttepartier, taler meget for, at det bliver udlændingepolitikken, som Mette Frederiksen og co. får brug for en løftestang til at få over dørtærsklen til Folketinget.

Men det er først næste år, den knast skal høvles af for regeringen. Og i mellemtiden kan ministrene jo nyde arbejdsroen.

 

Læs aftaleteksten.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt