BILLUND: Gert Helenius er 41 år og kommer fra en stilling som salgs- og marketingchef for TRE-FOR Bredbånd A/S, hvor han har spillet en central rolle i etableringen af fibernettet Profiber i store dele af Trekant-området og Østjylland.
Gert Helenius har en bred ledelsesbaggrund inden for både turisme, industri og serviceerhverv, og har desuden erfaring fra både store arbejdspladser og små privatejede virksomheder. Gert Helenius bor i Kolding og kender det erhvervsmæssige samarbejde i Trekantområdet fra blandt andet Trekantområdets Innovationsforum.
Den nye erhvervschef skal forestå arbejdet med at gennemføre strategiplanen, der omfatter udvikling af både erhverv og turisme i Billund-området, samt varetage den daglige kontakt til kommunens erhvervsliv i bred forstand.
Erhvervschefens indsats skal understøtte den forventede vækst - ikke mindst inden for turisme og
serviceområdet - og sikre de rette rammer til at fremme erhvervsudviklingen i hele kommunen.
Der skal være fokus på at fastholde og videreudvikle et godt iværksættermiljø og udnytte områdets markante erhvervsfyrtårne til at udbygge det internationale miljø og tiltrække nye virksomheder til kommunen.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.