Ny app kan tjekke skolers indeklima

KORT NYT1. JUN 2022 10.38

En ny app ved navn IK-tjek kan hjælpe danske skoler med at kortlægge indeklimaet og samtidig give råd og vejledning til, hvordan eventuelle udfordringer kan håndteres. Det oplyser Realdania, som har givet støtte til appen, der er udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø i samarbejde med flere forskere.

Med en tablet eller smartphone i hånden vil lærere og elever selv kunne kortlægge skolens indeklima på en dag eller to, eventuelt som del af et undervisningsforløb. Derefter udarbejder appen automatisk et overblik og en rapport samt skræddersyet vejledning og gode råd til indeklimaforbedringer på den pågældende skole.

- Før kommunerne griber til løsninger, skal de først have et overblik og en plan. Ellers risikerer de, at løsningerne bliver lappeløsninger – og dyrere end nødvendigt. Her kan et værktøj som IK-tjek være med til at etablere det nødvendige overblik, siger Anne Gade Iversen, projektchef i Realdania. 

ak