Ny aftale skal sikre energieffektive offentlige bygninger

En ny aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner skal sikre, at næsten 4 millioner kvadratmeter offentligt ejede bygninger i Danmark bliver løftet til mindst energimærke B frem mod 2040. Det svarer til energirenovering af cirka 27.000 parcelhuse og skal ske som led i Danmarks implementering af EU’s reviderede energieffektivitetsdirektiv.

Aftalen betyder, at der ikke kommer fastlagte kvoter eller krav til den enkelte kommune eller region. I stedet skal bygningerne udpeges i fællesskab, med fokus på hvor behovet, effekten og mulighederne er størst.

- Det er vigtigt, at vi tager den virkelighed, som kommunerne og regionerne er i, med i ligningen, så vi skruer op for renoveringen der, hvor behovet, mulighederne og effekten er størst, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Samtidig forenkles energimærkningsordningen. Energistyrelsen har udviklet en ny model, som bl.a. gør det lettere at opdatere energimærker løbende og inddrage data fra kommuner og regioner direkte i samarbejdet med energimærkningsfirmaer.

Den nye model træder i kraft i maj 2026 og skal gøre det både administrativt og økonomisk nemmere at følge op på renoveringsindsatsen.

Anlægsloft spænder ben

Samme morgen som aftalen mellem stat, kommuner og regioner har 37 borgmestre underskrevet en fælles kronik hos Avisen Danmark, som ligeledes tager fat på behovet for energirenoveringer i det offentlige. Her peger borgmestrene særligt på anlægsloftet som en barriere for de nødvendige investeringer i energirenoveringer. 

Borgmestrene skriver blandt andet, at kommunerne og regionerne typisk har god mulighed for at finansiere renoveringer, men at anlægsloftet begrænser, hvor mange renoveringer, der kan gennemføres. 

"Loftet gør det derfor i praksis umuligt for mange kommuner at efterleve EU-kravene og indfri de store potentialer," lyder det i kronikken. 

Derfor bør afgrænsede typer af grønne investeringer undtages fra anlægsloftet, mener borgmestrene. Det skal give kommunerne mulighed for at investere grønt uden at belaste den nuværende anlægsramme.

"Konkret bør undtagelserne omfatte renoveringer og andre energibesparende tiltag, der medfører efterlevelse af EU-kravene. Grønne undtagelser til anlægsrammen er snusfornuft, der gør det muligt at løse en vigtig og bunden grøn opgave, der frigiver midler til alt det andet, som vi i kommunerne drømmer om at levere meget mere af - herunder omsorg, undervisning og god service til borgere i alle aldre."

Brancheorganisationer Synergi, Tekniq og Dansk El-Forbund støtter op om borgmestrenes indspark: 

”Vi står over for en markant stigning i de offentlige udgifter til forsvaret. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at holde hånden under fx velfærden og den grønne omstilling og få det maksimale ud af hver en kommunal anlægskrone. Det kan vi gøre ved målrettet at fokusere indsatsen på de mange velfærdsbygninger, der hverken er klimavenlige eller sunde rammer om vores børn og ældres hverdag. Jeg håber, at regeringen lytter til borgmestrenes opråb og går ind til årets økonomiforhandlinger med en åbenhed over for det fornuftige forslag om en udvidet grøn anlægsramme.”

Et grønt anlægsloft kan blive en realitet, når regeringen og kommunerne indgår en økonomiaftale gældende for 2026. Økonomiaftalen ventes at lande senere i maj.